Hej alle her på Amino. Jeg har de sidste seks måneder arbejdet på et projekt som har en stor interesse for mig og som nu er ved at blive min kommende virksomhed - og den første (men absolut ikke den sidste). Jeg har de sidste mange år af mit 24 årige liv interesseret mig meget for iværksætteri og det at have sin egen virksomhed - og nu sker det - endeligt. For mange år er gået uden at gå fra idé til handling, det er slut nu. Jeg vil i dette indlæg holde de interesserede ugentligt opdateret med projektet og bl.a. hvilke overvejelser og beslutninger jeg har skulle træffe i løbet af ugen, svare på interesseredes spørgsmål og kritik, hvordan projektet og virksomheden er blevet til og meget mere. Velkommen til min virksomhed. Om bymagasinet Jeg er ved at lave et bymagasin til de danske storbyer. Missionen med konceptet er, at magasinet har en 100% komplet og opdateret kalender med alt der sker i de skandinaviske storbyer. Med en smart søgefunktion og hjælp fra nøgleord skal vores brugere kunne finde frem til præcist det man interesserer sig for. Magasinet vil samtidigt give brugerne et realistisk og reelt billede af Århus - derfor er der altid freelance skribenter, journalister og fotografer ude i byerne. Magasinet har f.eks. hver uge opdaterede professionelle billeder af områder i byen og billeder fra det der sker. Jeg har udarbejdet en 60 siders forretningsplan hvor alt er nøje analyseret og gennemtænkt. En af mine vigtigste redskaber for dette projekt har været SWOT analysen. Her har jeg især fundet, de daværende, svage sider ved konceptet, for derefter at tænke innovativt og komme frem med den bedste og mest gennemtænkte løsning - så den i sidste ende ikke eksisteret mere eller blevet en stærk side. Samtidigt er truslerne også behandlet godt, og hvis en mulig trussel skal opstå er der forebygget hvordan denne trussel skal behandles. Værdikædeoptimering har også været meget i fokus for at kunne få det mest optimale og automatiske system som muligt. Der skal jo gerne være tid til at realisere nye virksomheder i fremtiden :) Selvfølgelig har jeg også et stort kapitel i forretningsplanen. Hvordan skal folk ellers få kendskab til mit magasin. Markedsføringen vil blive benyttet når magasinet er gået online. Jeres hjælp, råd og vejledning Før mine programmører går i gang med at programmere konceptet vil jeg gerne høre jeres mening og få jeres råd og vejledning. Jeg har derfor uploadet et screenshot af kalendersiden på magasinets hjemmeside. Jeg har ikke de grafiske evner så derfor er alle mine skitser lavet i paint. Der er ikke tænkt grafisk på skitsen jeg gør tilgængelig - så se bort fra alt der hedder rammer, logo, onmouseover, skrifttype, overskrifter, farver og bokse. Min grafiker arbejder på det nu. http://img692.imageshack.us/img692/4859/kalenderside.jpg Jeg kan fortælle at der er flere 100 timer bag hver af mine skitser - det her resultat er ikke kommet frem på en dag. Jeg vælger at holde navnet på bymagasinet anonymt her på amino indtil vi går online. Der er sat en deadline til 15. april og glæd jer til at se resultatet. Jeg vil ikke fortælle noget nu men lade jer give jeres mening og sætte spørgsmål samt kritik til mit koncept. PS: Jeg vil efterhånden begynde at gøre noget af min forretningsplan tilgængelig, men der skal først korrigeres en masse, da der er en del forretningshemmeligheder som jeg helst ikke vil røbe for hele offentligheden :) Glæder mig til at høre fra jer og håber at nogle er interesserede hvordan en iværksætters idé går til handling - og hvordan det kommer til at gå :) Hilsen Christian Ebsen
|
Hej Christian,
Uden at kommentere dit projekt som sådan;
Hvilken fornem uddannelse har du gået på for at lære at lave en 60 siders forretningsplan og analysere det ene og det andet - Vel at mærke før man er begyndt?