Jeg fik på et tidspunkt en bog, kan ikke huske titlen præcist, men tror den hed: Find din indre gigant. Jeg læste 10 sider og så smed jeg den ud. Den handler om en mand som ikke har opnået noget i erhvervslivet, ikke havde nogen speciel uddannelse(af hvad jeg kan huske), som begyndte at holde foredrag for folk(disse især henvendt til erhvervslivet), om hvordan de skulle få succes. Og han er idag faktisk ret velhavende på netop det. Det er i mine øjne et ægte luftkastel.
Bogen hedder "Væk din indre gigant" og den ligger klar på min boghylde lige efter 7 gode vaner, som jeg netop er gået igang med. Jeg er stor tilhænger af motiverende bøger som disse, der kan give dig personlige redskaber til at skabe resultater, både privat og professionelt. Luftkasteller eller ej, så handler det jo netop om at blive motiveret til at kæmpe for det man gerne vil opnå i livet, og det synes jeg i høj grad de to bøger virker til at kunne.
Den bedste, mest underholdende og mest letlæste og spændende erhvervsbiografi, jeg har læst, er Richard Bransons selvbiografiske bog om Virgin. Den kan jeg varmt anbefale til alle.
Angående Richard Branson, så glemte jeg at skrive, at den findes på dansk og er billig - ellers er der jo bibliotekerne.... Så ser jeg, der er kommet en til på dansk, der hedder "Uden omsvøb" - den har jeg ikke læst.
Super fed tråd, som kostede mig et par tusinde fra Amazon og Saxo her ud på nattetimerne. Jeg har fulgt mange af jeres anbefalinger, og glæder mig til at læse dem :-)