Hej John, bortset fra at jeg nok ikke er interesseret i at købe et hargarskib, så et mit svar på dit spørgsmål alligevel: Ja. Jeg ville ikke have de store problemer med at handle via dit site. Og da slet ikke når du har en så veletableret og - i vide kredse - anerkendt butik som Amazon i ryggen. De gange jeg selv har handlet hos dem (bøger og DVD-film), har opbygget min tillid til dem, og mit gæt er at der findes mange andre derude med samme erfaringer. Det tror jeg ikke man skal undervurdere. Inden jeg så dit site var det lidt tid siden jeg sidst havde været forbi Amazon, og deres aShop koncept kendte jeg ikke noget til. Nu har jeg kigget lidt på det, og det har sat nogle tanker igang her, som jeg i bund og grund skylder dig tak for! (Jeg overvejer om det kunne være værd selv at prøve, men skal nok lade være med at gå dig i bedene, det bliver i så fald med en anden type varer). Jeg kender ikke så meget til hvor stort marked, der er for hangarskibe etc., men jeg ville overveje at lave en engelsk version. Så bliver det potentielle marked en hel del større. Hvis du selv har erfaringer med / viden om de forskellige modeller, tror jeg du vil kunne opnå yderligere tillid ved at tilføje disse for de enkelte produkter. (Gennem en mere historisk interesse, ved jeg at Scharnhorst, er lavet i to forskellige udgaver, hhv. før og efter en ombygning, vistnok omkring 1936-37. Den slags info. kan sikkert være af betydning for dem, der virkelig går op i det). Tilsvarende med hobbyartiklerne, hvilken kniv, pincet, fil er et absolut must. Udover at det kan give lidt på tillidskontoen, at give et par gode råd med på vejen, er det også et argument for brugeren at foretage købet via dit site, fordi man får lidt mere at vide end hvis man drøner direkte på Amazon. Til sidst skal lige nævnes at jeg synes at dit site er overskueligt, behageligt, informativt og brugervenligt alt sammen på et niveau som mange kunne lære meget af. Jeg kan ikke se hvorfor du ikke skulle kunne lave en god skilling på det, og jeg ønsker dig held og lykke samt god arbejdslyst med det. Med venlig hilsen t-gaard |
Hej t-gaard!
Tak for dit meget positive svar
Mht. tekster og sprog, så er det noget jeg vil følge op på.
Ang. din viden om Scharnhorst, kan jeg fornemme, at du interesserer dig for 2. verdenskrig. (Så er vi to)
Mvh.