Hej, Jeg har i øjeblikket en enkeltmandsvirkomhed, hvor jeg udfører byggearbejde som murer og tømrer. Jeg skal til at lave denne om til en Aps. Jeg har forhørt mig lidt og er kommet frem til at der er to måder at gøre dette på. Jeg kan enten lukke det nuværende og starte nyt eller jeg kan gøre det via skattefrie anpartsombytning. Hvad er bedst? Jeg har ikke de 125.000kr. der kræves i kontanter,men jeg har værdier i den nuværende virkomhed som har denne værdi. Så vidt jeg har forstået skal jeg have min revisor til at lave en vurderingserklæring på disse ting? I den nye Aps kommer jeg til at være stifteren og direktør. Må jeg også arbejde som murer- og tømrermester i min Aps, som jeg har gjort hidtil, eller må jeg kun være direktør? Er der generalt nogle ting, som jeg skal være omkærksom på når jeg laver dette skift af min virksomhed?
Mvh |
Hej
Hermed de generelle regler og svar på de stillede spørgsmål.
Aps49:Hej,
Jeg har i øjeblikket en enkeltmandsvirkomhed, hvor jeg udfører byggearbejde som murer og tømrer.
Jeg skal til at lave denne om til en Aps. Jeg har forhørt mig lidt og er kommet frem til at der er to måder at gøre dette på. Jeg kan enten lukke det nuværende og starte nyt eller jeg kan gøre det via skattefrie anpartsombytning. Hvad er bedst?
Det er korrekt, at du enten sælger din nuværende virksomhed til et ApS, hvorved der vil udløses skat til betaling af fortjeneste på bl.a. driftsmidler m.v.. Eller du omdanner din nuværende virksomhed i henhold til reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, hvorved den sparede skat påvirker din anskaffelsessum på selskabets anparter, hvilket igen betyder, at skatten først skal afregnes den dag, du sælger anparterne eller lukker selskabet. Dette kræver ikke anden likviditet end rådgiveren, eks. revisor som udfører de nødvendige beregninger og vurderingsberetninger. Skattefri virksomhedsomdannelse kan ske med indtil 6 mdr. tilbageførsel, dog tidligst sidste regnskabsafslutning den 31. december.
Aps49:
I den nye Aps kommer jeg til at være stifteren og direktør. Må jeg også arbejde som murer- og tømrermester i min Aps, som jeg har gjort hidtil, eller må jeg kun være direktør?
Er der generalt nogle ting, som jeg skal være omkærksom på når jeg laver dette skift af min virksomhed?
Som ejer og direktør er det kun dig selv, der sætter grænser for, hvad du må beskæftige dig med, så ja du kan fortsætte, som du hidtil har gjort.
Du skal i forbindelse med overgang til ApS sørge for, at alle leverandører, kunder m.v. får besked og gerne bekræfter, at din virksomhed er omdannet til ApS. I modsat fald kan du risikere, hvis det går galt, at de vil forsøge at gøre deres tilgodehavende gældende overfor dig personlig.
Herudover vil du i et ApS blive lønmodtager i ApS, hvorfor der skal udfærdiges lønsedler med skattetræk o.s.v. ligesom alle andre ansatte. Du må ikke optage lån privat i selskabet, idet aktionærlån er ulovlige.
Med venlig hilsen