Jeg har en kunde, som jeg er igang med en lille opgave for. Opgaven er blevet "syltet" fra kundens side af tidsmæssigt - altså trækker i langdrag. Jeg har ikke hørt fra kunden i laaang tid til trods for opringning og mails med ønske om tilbgevending med om opgaven er færdig eller om der er flere rettelser.
Mit spørgsmål er så om jeg skal sende kunden opgaven som den er nu, færdig eller ej, sammen med en faktura på det aftalte beløb? Skal jeg bare vente og vente? Eller skal jeg se opgaven somen lukket sag/mistet penge?
Jeg vil jo gerne yde den gode service, som jeg plejer, men det er mig der står og "mangler pengene" for opgaven og vil gerne have sgen afsluttet snarest. Hvad gør jeg?
Jeg sidder faktisk i lidt den samme situation med en kunde, min fejl har bare været at jeg ikke har på skrift, at han har godkendt tilbuddet :(
Men i din situation lyder det som om at opgaven næsten er afsluttet og at der kun mangler kundes accept. Jeg synes derfor godt at du kan sende en faktura og måske vil det også få kunden til at vågne lidt op :) ... Men skriv et pænt brev/mail og så en faktura vedhæftet.
Jeg vil anbefale dig at skrive endnu en gang om færdiggørelse af opgaven, hvis der ikke sker noget inden x antal dage, anser du opgaven for løst og fremsendes afregning ifølge aftale.
Du er ikke alene om disse oplevelser, heldigvis kommer de ikke så tit, desværre har nogle nemmere ved at bestille end at betale hvilket er lidt trist.
Nu ved jeg ikke hvor stor opgave dette her er men skriv en pæn mail og giv en uge ( husk vinter ferie næste uge) men ellers hvis ikke du høre mere så glem sagen hvis ikke du skal færdigegøre den alligevel vil dine chancer for at få betaling være små i forhold til alt det bøvl sådan noget kan rive med sig, men igen hvis det er en STOR opgave kan denne løsning være svær :)
En rigtig kedelig situation, som du er havnet i. Du har i tråden fået gode råd til, hvad du kan gøre her og nu.
Jeg vil gerne give dig lidt af min erfaring, måske kan du bruge den?
Jeg indgår altid en kontrakt med kunden, som underskrives inden at opgaven løses. Jeg tager altid betaling for hele opgaven, den dag den opstartes, men det er selvfølgelig også branche bestemt!
På den måde har jeg aldrig nogen som skylder mig penge. Hvilket er mere end fantastisk
Jeg ville også sende fakturaen. Du kan jo overveje at tilføje til dine handelsbetingelser, at du x dage efter aflevering anser opgaven som godkendt og afsluttet med mindre du hører andet.
Det har jeg i mine betingelser - men har aldrig brugt dem selvom noget har trukket lidt i langdrag. Men det er meget rart at have med, så du har den mulighed. Held og lykke med det.
Tak alle sammen. Tilbudet er godkendt og alt er som det skal være, på nær tidshorisonten.
Ja det er jo lidt sørgeligt. Og det værste er, at der sikkert bare ligger en eller anden bagatel bag tidssnøblen, så jeg har jo været large og skrevet og rykket flere gange.
Tror jeg vil, som Tommy anbefaler, sende en påmindelse en sidste gang med notits om at nu er det altså nu og at faktura samt fil bliver tilsendt om x antal dage. Så hvis der skal en sidste rettelse med er det nu. Men Anette din version er heller ikke dum, det kunne bare indebære at kunden kunne tro at der kunne laves en masse små rettelser efter fakturaen er betalt, og det kan vi ikke have .
Jeg indgår altid en kontrakt med kunden, som underskrives inden at opgaven løses. Jeg tager altid betaling for hele opgaven, den dag den opstartes, men det er selvfølgelig også branche bestemt!
Hej Ztrong
Hvordan bære du dig af med den ? Jeg mener kan du uddybe hvordan du overbeviser en helt ny kunde om du nok skal udføre opgaven tilfredsstillende.
Jeg overbeviser ikke, det er bare mine betalingsbetingelser.
Typisk køber mine kunder 5 x Business Coaching, får rabat og skal betale med det samme. Ved udviklingsforløb i virksomheder afregnes samme dag opgaven udføres - sådan har jeg sagt det skal være og i de 2 år jeg har haft virksomheden, har ingen stillet spørgsmål til det!
Men som jeg også beskriver handler det sikkert også om branchen man befinder sig i, men mon ikke også der ligger en adobteret kultur i branchen - sådan gør man!