Hej |
Hej Jacob,
Adwords kan bruges på mange forskellige måder i sammenhæng med SEO.
Det kan enten bruges som delvis erstatning til SEO, dvs. på de ord, hvor du vælger ikke at optimere lige nu. Eller for at sikre dig en øjeblikkelig eksponering på de søgeudtryk, som du har fokus på, indtil SEO giver resultater og du havner i toppen af de organiske resultater.
Selv når du havner på toppen af de normale søgeresultater, kan det være værd at teste, om det måske kan betale sig at have Adwords kørende ved siden af. Det kan det for nogen, mens det i andre tilfælde bare er penge ud af vinduet.
Du kan også bruge Adwords for at teste farvandet, før du begynder optimering på nye ord. Altså sætte en kampagne op for de udtryk, som du overvejer at arbejde med i dit SEO-arbejde. Så kan du se, om der er nogle søgninger på ordene, og om de besøgende fra netop de ord rent faktisk køber noget hos dig.