Hej derude Jeg har nok engang brug for jeres kyndige rådgivning. Jeg har en hjemmeside hvor domænet skal ændres fra .dk til .com Jeg har omtrendt 13000 filer som skal over på .com domænet i stedet for .dk. Alt vil forblive det samme, altså samme struktur, navne osv. Nu skal SEO arbejdet der hidtil er lavet på .dk domænet nu blot over på .com delen i stedet. Spørgsmålet er hvor meget den øvelse vil kunne koste for et SEO firma? Jeg har modtaget et enkelt tilbud som jeg synes ligger i den høje ende, så jeg håber at I kunne give mig en idé om hvor lang tid det vil tage? Jeg er klar over at det KAN blive svært at give et præcist estimat, men det er blot et overslag. Jeg håber at høre fra jer... Mvh Kineseren fra Mors |
Hej Kineser,
Du flytter altså din side fuldstændigt med alt indhold i samme struktur fra et .dk-domæne til et .com-domæne?
Så skal du blot have opsat en .htaccess-fil på det gamle domæne, der sørger for at viderestille alle henvendelser fra .dk til .com. Korrekt opsat sørger den også for, at henvendelser til domæne.dk/havenisser.html havner på domæne.com/havenisser.html.
Det bør ikke tage din webmaster mange øjeblikke at sætte korrekt op. Hvis han ikke ved, hvordan man gør, kan han google det og finde kode direkte til at indsætte på få øjeblikke. (og så naturligvis teste koden på et testdomæne først, så du er sikker på, at selve flytningen går glat).
Han kan google på .htaccess 301 redirect eller lignende ord, så dukker der mange gode sider op.
Og en sådan 301 viderestilling sørger også for at overføre linkværdi, så du på .com-domænet får gavn af de indgående links, der var til .dk-domænet. (lidt værdi går tabt, men langt størstedelen bliver videreført).
Opdatering: Læs lige Demibs indvendinger nedenfor angående forskellige former for hosting. Den tekniske løsning med .htaccess jeg skitserer her kan ikke fungere overalt.