3.1 Personer, som bor i Danmark, men arbejder i Tyskland
En person som bor i Danmark, men arbejder i Tyskland er begrænset
skattepligtig til Tyskland af denne lønindkomst, hvis den pågældende
har en tysk arbejdsgiver eller arbejder for et fast driftssted i
Tyskland eller arbejder i Tyskland i over 183 dage på et år.
Herudover er det aftalt i den dansk-tyske
dobbeltbeskatningsoverenskomst, at professionel udlejning af
arbejdskraft (arbejdsudleje) altid kan beskattes i kildestaten, dvs. i
dette tilfælde Tyskland. Dette skyldes, at arbejdsudleje kan
sidestilles med at have en arbejdsgiver i det land, hvortil man er
udlejet.
En person, som bor i Danmark, men arbejder i Tyskland, for en tysk
arbejdsgiver, er fuldt skattepligtig til Danmark af hele sin globale
indkomst og begrænset skattepligtig til Tyskland af sin lønindkomst fra
Tyskland. Danmark lemper derfor i den danske skat for at undgå
dobbeltbeskatning.
Danmark lempelser efter creditprincippet for de lønmodtagere, som
arbejder og beskattes i Tyskland og samtidig f.eks. har et bijob i
Danmark, og derfor kan nøjes med at betale de relativt lave danske
sociale bidrag. Det betyder, at Danmark i disse tilfælde kun giver
lempelse svarende til den faktisk betalte tyske skat lempelsen kan dog
højst udgøre et beløb svarende til størrelsen af den danske skat, der
falder på den udenlandske indkomst.
Danmark lemper derimod efter eksemptionsprincippet i de tilfælde,
hvor en dansk hjemmehørende lønmodtager, arbejder i Tyskland, er
socialt sikret i Tyskland og betaler socialbidrag i Tyskland. Det
betyder, at Danmark lemper for den tyske beskatning ved, at den tyske
indtægt medregnes til den skattepligtige indkomst i Danmark, og at der
derefter gives et nedslag i de beregnede skatter med den del af
skatten, der forholdsmæssigt falder på den tyske indtægt Danmark
beskatter med andre ord ikke den del af indkomsten, som Tyskland har
beskatningsretten til, uanset størrelsen af den betalte tyske skat.
Foruden fordelingen af beskatningsretten skal det også fastlægges,
hvilket lands lovgivning om social sikring lønmodtageren er omfattet af.
Ifølge EUs forordning 1408/71 om sociale sikring skal sociale bidrag
som hovedregel betales i det land, hvor den pågældende person arbejder.
Det vil sige, at en lønmodtager, der arbejder i Tyskland, som
hovedregel også skal betale sociale bidrag i Tyskland.
Til denne hovedregel findes flere undtagelser:
- Personer beskæftiget ved international transport, f.eks.
eksportchauffør, skal betale sociale bidrag i det land, hvor
arbejdsgiveren har hjemsted. I eksemplet ovenfor vil det sige, at
chaufføren som udgangspunkt er socialt sikret i Tyskland, da han har en
tysk arbejdsgiver. Til denne hovedregel findes imidlertid to
undtagelser. Er han overvejende beskæftiget i Danmark, eller han er
beskæftiget af en filial/fast repræsentation i Danmark, vil chaufføren
blive socialt sikret i Danmark.
- Personer, der foruden et almindeligt job i Tyskland, også har et
bijob i Danmark, så personen derfor må anses for at være løbende
beskæftiget i både Danmark og Tyskland, er socialt sikret i
bopælslandet dvs. Danmark, og skal derfor betale sociale bidrag dertil.
- Hvor den danske lønmodtager er udsendt af en dansk arbejdsgiver,
for at arbejde en kortere periode i Tyskland, er det desuden muligt
under visse betingelser, at forblive under dansk social sikring i op
til et år, med mulighed for forlængelse i op til 3 år.
Personer omfattet af de tyske grænsegængerregler:
Tyskland har ligesom Danmark særlige regler for grænsegængere. En
personer, som bor i Danmark, men arbejder i Tyskland, kan således vælge
at blive beskattet efter de tyske grænsegængerregler, hvis mindst 90
pct. af den globale indkomst er underlagt tysk beskatning, eller hvis
den indkomst, som ikke beskattes i Tyskland, ikke overstiger 12.000 DEM.
Den begrænsede skattepligtige person vil herefter i princippet blive
behandlet som værende fuldt skattepligtig til Tyskland, og derfor være
berettiget til de samme fradrag.
Bliv gratis medlem
Gad vide hvor denne 
Opret bruger