Jeg har brugt en stor del af min tid de sidste 6 måneder på at ”tegne”, ”designe”, ”beskrive” (og en helt masse mere) på et projekt/koncept, jeg selv synes er rimelig godt og lovende. Det er et SaaS. I mandags var jeg så til møde med et par rådgivere fra vores lokale erhvervsråd for at præsentere ideen og få lidt modspil til at komme videre. Min forventning var egentlig, at jeg ville få besked om at gå hjem og forholde mig til en liste med 15 – 20 spørgsmål. Og når jeg så var klar på det – så kunne vi tale igen. Men det modsatte skete faktisk. De to rådgivere talte faktisk værdien af ideen op. Hvor jeg talte om at starte småt og kun gå ud på det danske marked, så var det klart deres holdning, at jeg som minimum skulle starte med at introducere i tre - fire lande. Og gerne fremskynde processen. Jeg ved godt, jeg lyder som en dreng, der gerne vil vise alle andre, at min slikkepind er større end jeres – eller i hvert fald lige så stor. Men det er jeg sgu blevet for gammel til. Det korte af det lange er, at jeg får koblet en kapitalcoach på, som skal hjælpe mig videre. Det umiddelbare kapitalbehov hvis jeg skal følge erhvervsrøddernes anbefaling ligger i 1,5 – 2 mio. Jeg nåede for nogle år siden til den beslutning, at jeg vil erkende mine svage sider. Og jeg må erkende, at jeg ikke tror, jeg har evner, personlighed og ressourcer til at drive en sådan virksomhed. At forsøge vil være synd for mig, min familie, projektet og de, der vil kunne få et udkomme af det. Hvorfor så denne tråd ? Jeg kunne godt tænke mig nogen at snakke med. Nogen som har prøvet at stå i en situation, hvor I har stået i det valg, at I enten skulle satse stort, eller måske slet ikke. Hvor I måske har nået den konklusion, at I måske ikke er den rigtige til at stå i spidsen for at gennemføre det projekt I har udtænkt – men som I for alt i verden gerne vil være en del af. Jante har ikke noget med min holdning at gøre. Jeg elsker mig selv meget højt og ærgrer mig ofte over at skulle i seng, fordi ham jeg har gået sammen med hele dagen er så utrolig interessant. Men det er ikke det samme som, at jeg ikke godt vil erkende hans begrænsninger. Så det jeg har brug for – selvom jeg godt ved det er velment – er ikke et ”Prøv bare at hoppe ud i det”. Det ville jeg gøre, hvis jeg var 26, single og barnløs. Men jeg er 46, gift på 19. år og far til et par teenagere og det sætter også nogle begrænsninger – begrænsninger jeg selv har valgt og ikke vil være foruden. Hvis der er nogen af jer, som har noget input I vil dele med mig, så send en pm. Tak for hjælpen Mange hilsener |
Hej
Har lige sendt en PB.
Hilsen