Hej alle. Jeg undrer mig! Og jeg håber i kan hjælpe mig med forståelsen:) Ejendomsselskaber der i Danmark opkøber lejligheder og lejlighedskomplekser, hvorefter de udlejer lejlighederne. Hvordan skaber disse selskaber profit? Efter offentliggørelsen af salgspriser på boliger i DK, kan man jo tjekke hvad de selv har givet for de forskellige lejligheder/boliger. eks.: Lejligheden er købt til 1.000.000, hvilket vil give et realkreditlån på 4500 kr. netto gennem et rentetilpasningslån i 2010. Derudover skal de sidste 20 % af boligen finansieres, lad os sige de selv har kapital til at finansiere dette i det her eksempel. Denne bliver udlejet til 4500 kr månedligt. Jeg kan simpelthen ikke få dette regnestykke til at gå op? Hvor får de deres overskud fra? Jeg ved at man selvfølgelig forventer at boligerne vil stige i pris, men kan man bygge en virksomhed på dette langsigtede grundlag alene? På forhånd tak Jonas Jacobsen |
Hej Jonas
Du kan ikke tjene penge på det regnestykke, derfor er det ikke den type ejendomme, som professionelle opkøber med henblik på udlejning.
Det er større ejendomme med flere boliger og prisen pr bolig skal ikke gerne over 500.000,- afhængigt af det stedlige lejeniveau.
Et sundt ejendomsselskab har likviditetsoverskud på driften, uanset hvad den mulige salgspris måtte være.
For tiden er der ikke mange, som får et pengeinstitut med på finansiering til ejendomme, hvis det alene er med henblik på stigende ejendomspriser, så skal man selv have rigtig mange penge, for ingen ved pt. om priserne er færdige med at falde.
De bedste hilsener
Finn