Jeg leder (foreløbig forgæves) efter WP temaer på dansk, så hvis du har et link til sådanne vil det være en stor hjælp, for selvom Kubrick er fint og kan udsmykkes (se f.eks. http://jonathansand.dk), kunne det alligevel være rart at have lidt at vælge imellem for os, der ikke er så html-kyndige.
Herudover: Hvis man skulle have fordansket et eksisterende WP-tema (se f.eks. http://anettesand.dk), hvem ville så kunne gøre det, og i hvilken prisklasse bevæger vi os?
Tak for et godt svar (og et attraktivt tilbud pr. PM), jeg prøver - og ellers vender jeg tilbage. For "arbejdet i html" er vist store ord for de nødredninger, jeg ind imellem har givet mig i kast med...
Hej Elund Tak for linket, det er rart at have. Wordpress er jo glimrende, i denne uge har min søn introduceret det i folkeskolen, hvor hans klasse blogger i anledning af et avisprojekt - det er ikke det store indhold, men de er begejstrede for deres http://naturposten.dk.
Ja, jeg elsker talentfuld ungdom - og du har ret - der kunne være presse i projektet - jeg har end ikke overvejet det, men de burde da i avisen :-) Mange tak og mange hilsner
Gammel tråd, men jeg tager den lige op igen for at fortælle, at jeg har valgt en anden strategi: I stedet for at finde danske temaer (hvilket jo er meget nemmere nu, hvor jeg har fundet http://ordpress.dk), har jeg besluttet mig for at beholde det fine Kubricktema og så lave om på det i alle ender og kanter.
Vi (ja, den 13-årige igen og ut.) har netop her til aften lavet et forsøg med total udskiftning af højremenuen, altså sidebaren, og det er blevet rigtig fint, sådan taget i betragning af vores generelle vidensniveau.