Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vores konkurrent bruger en efterligning af vores logo

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 11:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Der har i flere år eksisteret et website, der har samme kundesegment som vores, og som på bemærkelsesværdig vis ligner vores nu udfasede website til forveksling.

Deres koncept er det samme, produktet er det samme, og de havde efterlignet vores salgsside helt ned til de forskellige produktpakker, som har samme indhold og endda samme navne som vores.

Indtil videre har vi bare trukket på skuldrene af dem, idet deres site er meget lille, og de udgør derved ikke en konkurrencemæssig trussel for os. Desuden regner jeg ikke med, at man kan komme efter folk for at efterligne koncept og produkter, selv i så mange detaljer som de har gjort.

Nu har jeg dog opdaget, at de er begyndt at anvende et logo, der har en utrolig lighed med vores eget - dog nu gamle - logo.

Her ses vores eget logo, som vi idag er ved at udfase og næsten ikke bruger længere:

Her ses deres logo:


Jeg ved, at de aktivt markedsfører sig selv over for de samme kunder, som vores, da de jo har samme målgruppe.

Min bekymring er, at nogle af disse kunder på grund af ligheden vil tro, at vi er affilieret med dem, og på den måde kan de snylte på vores gode navn, som vi har opbygget gennem en årrække. Samtidig kan vores kunder måske tage os til indtægt for, hvad de går rundt og laver.

Men hvordan er juraen her?
- Vores logo er ikke et beskyttet varemærke. Har vi så nogen chancer i retten?

- De påstår på deres site, at det har eksisteret siden 2004. Et hurtigt opslag af domænet (guidesites.dk) afslører dog at det først er registreret i 2009. Vores site (kosmetiskguide.dk) har eksisteret med nævnte logo siden 2004, hvilket kan dokumenteres gennem The Wayback Machine.

Jeg håber, at nogle jurakyndige har et bud på, om jeg kan stille noget op her! Tak på forhånd!

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 11:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Det er spild af penge at trække dem i retten for et ikke eksisterende sammenligningsgrundlag, da I jo har skiftet logo.

Derudover koster det mindre en 2 advokattimer at får beskyttet jeres nuværende logo, så burg tiden på at kontakte kundeservicewww.pvst.dk så kan I lægge det bag jer inden dagen er omme, og fokusere på et godt forretningsår 2010.

Mvh.

Køb ren argan olie her

Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 12:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er tilbøjelig til at være enig i alt, hvad du siger. Vi ved jo alle, at i dette land skal man have penge for at kunne kræve sin ret ved domstolene. På grund af dette vil jeg kraftigt overveje at lade vores nuværende logo varemærkeregistrere, som du foreslår.

Der er dog stadig problemet med, at deres brug af logoet kan skade vores omdømme. Jeg har fundet den konkrete bestemmelse, som jeg mener, vi ville vinde en sag på, hvis vi valgte at "investere" i en sådan:

Markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 5:

Sammenlignende reklame, jf. stk. 1, er tilladt efter denne lov, når sammenligningen

1) ikke er vildledende,

2) angår varer eller tjenesteydelser, der opfylder samme behov eller tjener samme formål,

3) er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser, herunder prisen,

4) ikke skaber forveksling på markedet mellem annoncøren og en konkurrent eller mellem annoncørens og en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, varer eller tjenesteydelser,

5) ikke miskrediterer eller nedvurderer en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, varer, tjenesteydelser, aktiviteter eller øvrige forhold,

6) for produkter med oprindelsesbetegnelse i hvert enkelt tilfælde vedrører produkter med samme betegnelse,

7) ikke drager utilbørlig fordel af den anseelse, der er knyttet til en konkurrents varemærke, firmanavn eller andre karakteristiske kendetegn, eller af konkurrerende produkters oprindelsesbetegnelser og

8) ikke fremstiller en vare eller tjenesteydelse som en imitation eller en kopi af en vare eller tjenesteydelse, der er dækket af et beskyttet varemærke eller firmanavn.

Jeg tænker især på numrene 4 og 7.

Kan nogen give et bud på, om dette er korrekt opfattet, og hvad koster det normalt at køre en sag som denne?

Fra Århus
Tilmeldt 13. Jul 07
Indlæg ialt: 77
Skrevet kl. 12:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du seriøst overvejer, at køre en sag, så vil jeg forslå at du indhenter et tilbud hos din advokat, som i denne anledning vil give dig en vurdering af din sag. Derved får du svar på både hvad dine chancer er, og hvad det koster. Det koster ikke noget, at få et tilbud :-)

Fra Århus
Tilmeldt 13. Jul 07
Indlæg ialt: 77
Skrevet kl. 12:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Ellers så ville jeg lade varemærket registrere. Så går der en rum tid, hvori andre skal gøre indvendinger, hvis de mener, at jeres logo konflikter med deres. Gør ingen indsigelse, så modtager i dokumentation på rettighederne til dette og derefter gør i indvending imod deres brug af logoet.

Du kan bl.a. benytte archive.org til at dokumentere jeres brug af logoet før misligeholderen tog deres logo i brug, og det at der ikke er nogle resultater på søgningen på deres site understøtter kun jeres sag.

Fra Århus
Tilmeldt 23. Apr 06
Indlæg ialt: 7
Fra  Urban Media Skrevet kl. 13:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Patrick

Det er mig der står bag GuideSites.dk.

Jeg er ked at af du ikke har kontaktet os først så kunne vi nok få afgjort dette i mindelighed. Jeg vil starte med at sige at jeg ikke bevidst har kopieret jeres logo. Jeg har heller ikke lyst til at folk skal tro at vi har sammenhæng med jer.

Logoet er tilblevet på den måde at vi har haft privathospitalsguiden.dk siden 2004 (deraf årstallet) og har i foråret 2009 udvidet vores guider med 7 andre. Logoet for privathospitalsguiden.dk har altid været et hjerte og logoet på de nye sites er samme hjerte men i andre farver. Jeg arbejdede med disse logoer for at lave et samlet logo til alle 8 guider og fandt frem til at det så fint ud at placere dem så de lignede en blomst.

Jeg ved ikke hvornår I er begyndt at udfase det gamle logo men jeg kan ikke huske at jeg har set det før. Kontakt mig så finder vi ud af det.

Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 14:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus

Ok mere konkret svar kunne jeg nok ikke få på denne forespørgsel! :)

Jeg beklager, jeg ikke har kontaktet dig først, men jeg ville gerne vide, hvor jeg stod juridisk, og hvad mine mulihgeder derfor var, inden jeg kontaktede jer.

Jeg kontakter dig lige, så vi kan tage den videre herfra.

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 14:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Glædeligt at se I forhåbentlig finder en løsning på udfordringerne, da det ser ud til ingen har lyst til at træde hinanden over tæerne.

Jeg håber derfor I får løst tingene i mindelighed og kan fortsætte med jeres services overfor forbrugerne som bruger jeres sider.

Det virker mere troværdigt at man kan se at I kan løse tingene uden diverse sagsanlæg.

God vind til jer begge.

Køb ren argan olie her

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)