Jeg har kørt min hjemmeside siden 1995. Siden den gang har jeg opdateret mit site mange gange. Det nuværende design er bortset fra nogle enkelte opdateringer og forenklinger det samme som da jeg begyndte at anvende Community Server (samme basis platform som anvendt her på Amino). Farverne på sitet var valgt udfra vores logo, ellers anvendte vi et design der lagde sig meget op ad Community Servers eget design, for ikke at skulle ændre alt for meget (og derved besværliggøre opgraderinger yderligere). Men i forbindelse med at vi i 2010 kan fejre vores 15 års jubilæum, så ville jeg gerne opdatere sitet til et design der afspejler at vi rent faktisk befinder os i 2010 og ikke 2005. Men uden at vi nødvendigvis behøver at kode hele systemet om. Så derfor ville jeg blive meget taknemmelig for at høre jeres bud på hvordan jeg kan bringe mit website ind i 2010'erne. Gode ideer bliver modtaget med kyshånd! :) Du finder websitet her: http://dynamicsuser.net På forhånd tak og godt nytår! |
Kommentarer modtages stadigvæk meget gerne! :)