Jeg har gennem nogle år beskæftiget mig med booking af musik og underholdning for diverse venner til deres diskoteker, cafeer, spillesteder, foreninger osv. Derfor har jeg et stor netværk i musik og underholdnings miljøet. Det har altid været som en hobby for mig, ved siden af min skole og arbejde. Nu er jeg kommet til det punkt at jeg godt kunne tænke mig at bruge mine erfaringer og netværk, og fører det ud i livet som en virksomhed. Men det driver mig i to retninger: Den ene retning er en koncertvirksomhed (ApS) her i byen er der arrangører af upcoming bands og så de store bands som big fat snake, Lis Sørensen osv. men der er ingen der afholder koncerter med "boogie" kunstner som Johnson, Medina, Atef, Celine Ree osv. Jeg har selv lidt erfaring i koncert afholdelse, men har også en ven som har arbejdet med det i mange år, som er villig til at gå ind i projektet med mig og rådgive mig om mindre detaljer. Den anden retning er et event virksomhed (enkeltmandsvirksomhed) som tilbyder virksomheder og private at stå som teknisk arrangører af deres firmafester, fødselsdage osv. og sammen med dem planlægge efter deres ønsker, behov og budget. Hvilken retning ville i vælge hvis i var mig? Hvad siger i til valg af virksomhedsform mht. koncertvirksomhed som ApS og eventvirksomheden som enkeltmands?
|
Hej kenancorbo
Jeg syntes ikke nødvendigvis de to ideer udelukker hinanden. Jeg har selv en del erfaring med event-branchen (dog mere i retning af teambuilding og ledertræning) og du skal være obs. på at der er en del virksomheder der tilbyder at sammensætte arrangementer til virksomheder. Når du skriver byen, mener du så København?
Et stort netværk af de rette leverandører er altid en start men der hvor de dygtige eventmager skiller sig ud er i planlægningsfasen. Det er en kompleks affære at få et arrangement for 300 personer til at klappe.
Ideen om at arrangere koncerter lyder også spændende men kan forestille mig der også er mange andre der gør det.
Hvorfor ikke lave et firma som arbejder projektorienteret? Dvs. i nogle perioder tager du virksomhedsprojekter ind og i andre perioder arrangerer du koncerter. Jeg forstiller mig også at det primære tidspunkt virksomheder skal have arrangeret den type arrangementer er til deres julefrokost, så kan du jo passende opsætte en udendørskoncert i sommerperioden.
Mht. virksomhedstype, kan jeg kun anbefale dig at lave et ApS uanset om du er alene om projektet eller der er flere involveret. Det er surt at blive personligt gældsat resten af livet hvis projektet går galt.
Men jeg syntes dit netværk og din baggrund lyder fornuftig til det projekt du beskriver.
Lad mig endelig høre mere når du kommer lidt vider i dine overvejelser.
Venlig hilsen
Brian Øland