Anette Sand/Regnskabsskolen:
Der findes vittigheder om rigtig mange befolkningsgrupper og fag. Men jeg kender ikke en eneste iværksætter-vittighed. Gør du? Jeg synes dog ikke, at iværksættere som helhed er en kedelig gruppe. Men jeg tror aldrig, jeg har hørt en rigtig iværksættervittighed.
Denne her vittighed syntes jeg er meget sød.
En mand i en varmluftballon indså, at han var faret vild. Han reducerede højden, og så en kvinde på jorden.
Han gik længere ned og råbte til kvinden:
- "Undskyld, kan du hjælpe mig? Jeg har aftalt et møde med en ven for en time siden, men jeg ved ikke, hvor jeg befinder mig!"
Kvinden svarede:
- "Du befinder dig i en varmluftballon ca. 30 fod over havets overflade på 55º 41' 47" nordlig bredde og 10º 12' 47" vestlig længde."
- "Du må være ingeniør" sagde manden.
- "Det er jeg", sagde kvinden, "men hvordan vidste du det?"
- "Tja", sagde manden, "alt hvad du har sagt, er teknisk korrekt, men jeg har ikke nogen anelse om, hvad jeg skal bruge oplysningerne til. Og faktum er, at jeg stadig ikke ved, hvor jeg er. Det eneste jeg har fået ud af din hjælp er, at jeg nu er blevet endnu mere forsinket."
Kvinden på jorden svarede:
- "Du må være chef."
- "Det er jeg", sagde manden, "men hvordan kunne du vide det?"
- "Det er enkelt", svarede kvinden. "Du ved ikke, hvor du er, eller hvor du skal hen. Du er kommet op ved hjælp af varm luft. Du har indgået en aftale, som du ikke er i stand til at holde, og du forventer, at mennesker under dig skal løse dit problem. Faktum er, at du befinder dig i samme situation, som du gjorde, før du traf mig, men nu er det pludselig min fejl!"