Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Afdrag af personlig gæld inden opstart af virksomhed

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra København S
Tilmeldt 1. Nov 09
Indlæg ialt: 34
Fra  UpCopenhagen 2ndhand Skrevet kl. 14:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer..

Efter møde med Skat, kan jeg konstatere følgende:

der er iapril lavet nye interne retningslinier i Skat som foreskriver, at de kan nægte en borger at opstarte selvstændig virksomhed, såfremt borgeren ikke afdrager hele sin personlige skattegæld på en periode på 12 måneder! Har i hørt om dette før?

Jeg har fået mit cvr-bevis, og er i fuld gang med at drive forretning - fik derfor at vide, at min virksomhed måtte afvikles indenfor en måneds tid! Jeg betaler af på min gæld, som hidrører fra en konkurs tilbage i 2001 - og jeg har ingen ansatte i min nye virksomhed.

Talte med en jurist i Skatteministeriet - og han havde aldrig hørt om det før!

Hvad gør man? Skal jeg have fat i en revisor, eller en advokat? Eller - måske skal jeg køre sagen til Landsskatteretten?  Det er min eneste indtægt - da jeg har mistet mit job. Så - jeg håber godt nok ikke at det er rigtigt. Og - jeg kan ikke se det nogensteder på deres hjemmeside, og fprstår ikke, hvorfor de så sender mig et registreringsbevis og b-skatte-rater...

Hjæælp:-)

 

Fra Storvorde
Tilmeldt 24. Oct 07
Indlæg ialt: 231
Fra  SAG-partners ApS Skrevet kl. 20:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mia

Den lyder svær, umiddelbart tror jeg det er nødvendigt at kende den samlede situation nærmere, men umiddelbart lyder det urimeligt, men du skriver du betaler af på din gæld? Er det også din skatte gæld og er der indgået nogen aftale?
Du er velkommen til at se ind på min web-adr. www.sag-partners.dk og se om du tror du kan bruge min hjælp. Jeg  fornemmer at dit problemkompleks er mere indviklet end som så, men kontakt mig på 98311022 / 29924519.

Med venlig hilsen
Bertil Vrou Thomsen
SAG-partners ApS

Fra Næstved
Tilmeldt 19. Nov 07
Indlæg ialt: 1934
Fra  ShopNyt Skrevet kl. 22:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Se dette link: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1792339&vId=0&search=nægte¤registrering¤af¤selvstændig

og bemærk især dette:

Her står du: Lovforslag > Fremsat i folketingsåret 2008-2009
L 72: Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love...


 

Dokumentets dato

19 nov 2008

Lovforslagets nummer

L 72

Dokumenttype

Lovforslag

Folketingsår

2008-2009

Overordnede emner

Moms og lønsumsafgift

  Yderligere oplysninger - klik her.

 


Fremsat den 19. november 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

§ 1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 46, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis A-indkomst udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som er skattepligtig efter reglerne i § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og har personen m.v. hjemting i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler herfor, kan told- og skatteforvaltningen fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet.«

2. § 77 affattes således:

»§ 77. Der kan pålægges selskaber (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

3. § 85 affattes således:

»§ 85. Told- og skatteforvaltningen fører registre over de indeholdelsespligtige.

Stk. 2. Enhver, der er indeholdelsespligtig efter afsnit V og VI, skal inden 8 dage give told- og skatteforvaltningen meddelelse om

 

a) indtræden af indeholdelsespligt,

b) ændringer, herunder ophør af indeholdelsespligt og

c) tilgang og afgang af modtagere af A-indkomst.

 

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registrene efter stk. 1 og om indsendelse af oplysninger hertil, herunder kan pligten efter stk. 2, litra c, lempes.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 2, fastsatte bestemmelser om at indgive meddelelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter § 87, indtil påbuddet efterleves.

Stk. 5. Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse samt en anvisning af hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger, virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves indenfor den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder indtil påbuddet efterleves.«

4. Efter § 86 A indsættes:

»§ 87. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud efter § 85, stk. 4 og 5.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter denne lovs regler om inddrivelse af personlige skatter. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive daglige bøder efter § 15 i opkrævningsloven.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændring:

1. § 7, nr. 23, affattes således:

»23) Eftergivet studiegæld og gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper efter kapitel 3 og 3 a i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper og for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om statens uddannelsesstøtte.«

§ 3

I merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 og senest ved lov nr. 525 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Såfremt indkøb af varer foretaget til blandet momspligtig og momsfrit formål og derfor med opnåelse af delvis fradragsret efter § 38, stk. 1, efter købet udelukkende anvendes til momspligtigt formål, kan det oprindelige foretagne fradrag reguleres til fuld fradragsret. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for reguleringen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

 

2. I § 47 indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1-3 og stk. 5, 1. pkt., fastsatte bestemmelser om registrering m.v. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter § 77, indtil påbuddet efterleves.

Stk. 7. Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse samt en anvisning af hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger, virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves indenfor den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder indtil påbuddet efterleves.«

3. Efter § 76 indsættes i kapitel 19:

»§ 77. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud efter § 47, stk. 6 og 7.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive daglige bøder efter § 15 i opkrævningsloven.«

§ 4

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr. 408 af 8. maj 2006 og senest ved § 9 i lov nr. 528 af 17, juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Tilsvaret betales senest 14 dage efter påkrav.«

2. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Såfremt en virksomhed i 4 på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen inddrage virksomhedens registrering hos told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser henholdsvis manglende indberetninger. Told- og skatteforvaltningen skal dog forinden inddragelsen ved rekommanderet brev meddele virksomheden, at registreringen vil blive inddraget, såfremt de manglende angivelser henholdsvis manglende indberetninger ikke indgives inden 14 dage. Det skal fremgå af meddelelsen, at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og at ledelsen hæfter for skatter og afgifter m.v., jf. stk. 4. Meddelelse om, at registreringen er inddraget, skal tilsendes virksomheden ved rekommanderet brev. Det skal fremgå heraf, at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og at ledelsen ved en fortsættelse af virksomheden hæfter for skatter og afgifter m.v., jf. stk. 4.«

3. I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget efter stk. 3, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.«

4. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1-2, fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter § 18 a indtil påbuddet efterleves.

Stk. 2. Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse samt en anvisning af hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger, virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves indenfor den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder indtil påbuddet efterleves.«

5. § 11, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder 4 gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v. omfattet af denne lov og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, og

 

a) virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt eventuelt selskabsskatter og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, med et beløb, der overstiger 25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra told- og skatteforvaltningen, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller

b) virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse, eller«

 

6. § 11, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) der efter virksomhedens registrering opstår eller konstateres forhold, som efter stk. 2, jf. stk. 4, kan begrunde pålæg om sikkerhedsstillelse, eller«

7. § 11, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at stille sikkerhed. Pålæg kan dog kun gives, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion, eller er filialbestyrer i virksomheden, er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller filialbestyrer i en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent. Den anden virksomheds konkurs eller insolvens skal endvidere have ført til, at told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller at staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bidrag, der hidrører fra driften af den anden virksomhed.«

8. § 11, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode. For enkeltmandsvirksomheder gælder dette tillige indehaverens personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift. Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger. Sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag beregnes ud fra skattebilletten.«

 

Håber du finder en løsning, men det bliver nok en forhandling med skattecentret.

Mvh.

Ditbrugtmarked

 

Fra Storvorde
Tilmeldt 24. Oct 07
Indlæg ialt: 231
Fra  SAG-partners ApS Skrevet kl. 23:29
Hvor mange stjerner giver du? :

1, Lyder det til at dit forhold til skat ligge mere end 5 år tilbage, hvorfor det virker lidt underligt, hvis de skulle kunne forholde sig som du beskriver.
2, Afdrager du på din skattegæld efter en aftale og overholder du den?
3, Hvor stor er din gæld til skat og hvad udgør den i forhold til din samlede gæld fra din konkurs i 2001

Ja det er så nogle af de forhold der vil være relevante + en del flere. Men ellers enig i at det nok vil være en forhandling med Skat, hvilket forøvrigt også
er muligt.

Mvh
Bertil V. Thomsen
SAG-partners ApS 

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 8. Jun 05
Indlæg ialt: 87
Fra  Pirutech ApS Skrevet kl. 11:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mia,

Kender ikke alverdens til problemstillingen, men sørg for at få alt på skrift fra fx. Skat. Så du ikke reagere på baggrund af "misforståelser".

Pøj Pøj

Lars Hobolth, Pirucare  se selv, hvor meget du belastes af at dosere medicin

Fra København S
Tilmeldt 1. Nov 09
Indlæg ialt: 34
Fra  UpCopenhagen 2ndhand Skrevet kl. 21:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for alle jeres svar:-) Jeg var godt nok ved at blive nervøs ved dén udmelding fra SKAT - men har nu netop konstateret, at man endnu engang bare må foretage sin egen sagsbehandling, og ikke stole på de oplysninger som SKAT slynger ud!

Jeg havde et brev fra den pågældende skattemedarbejder liggende i postkassen - hun havde sendt mig et uddrag af inddrivelsesvejledningen, hvori hun mener, at den pågældende regel står. Hvilket den jo ikke gør:-) I stedet står der, at (med denne nye reviderede regel) har SKAT for at lave en afdragsordning med indeholdelsespligtige virksomheder, som ikke har mulighed (sikkert pg.a. krisen) til at betale deres skatter og afgi´fter til tiden!  Med andre ord - den nævnte regel har intet med min private gæld at gøre ( som jo ikke stammer fra virksomheden), og derfor kan jeg nu ånde lettet op.

At jeg så er rasende og frustreret over den pågældende medaarbejders inkompetance - det er en anden sag:-)

Men tak for jeres hjælp. Så må vi jo se om sagen ender i Landsskatteretten, hvis den pågældende medarbejder fastholder sin afgørelse.

 

Tilmeldt 23. Aug 09
Indlæg ialt: 116
Skrevet kl. 10:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mia

Nu er jeg ikke gået ind i det juridiske - der var simpelthen for mange paragraffer på en fridag Cool 

 Jeg vil dog gerne tilføje at såfremt du som privatperson er utilfreds med en skatteafgørelse og du er (100%) sikker på at den er ukorrekt, så kan du ligeså godt få fat i en dygtig advokat, da du kan få godtgjort dine omkostninger i skatteankenævn og Landsskatteretten. Du får godtgjort 50 % hvis SKAT får ret og 100% hvis du får medhold eller overvejende medhold.

Dvs den bedste måde i en "oplagt" sag kan være at overlade sagen til en der trods alt ved mere om juraen bag og samtidigt få denne hjælp gratis. Som sidegevinst så bliver fejlen slået fast højere oppe i systemet og den (påståede) inkompetente medarbejder laver forhåbentligt ikke samme fejl igen.....

Anders

 

 

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)