Hej! Eksempel: Hvilke muligheder har jeg for, at udstyre en kassevogn med f.eks. sommertøj og så drage ud i sommerlandet, finde et sted med mange mennesker (tæt på strand, skov, stor rasteplads etc.), slå dørene op til bilen og derfra sælge mine varer? Man ser jo ofte i sommerhalvåret at der langs landevejene er salg af jordbær etc. fra bagsmækken på en bil. Jeg er klar over at der er forskellige politivedtægter, der skal overholdes. Men tror I, at ovenstående eksempel er fuldstændig umuligt at føre ud i livet og samtidig ulovligt? Jeg har undersøgt muligheden for en torveplads, men her skal det dreje sig om egenproducerede varer eller spiselige varer. Og det er der i mit tilfælde ikke tale om. En anden mulighed kan være at "leje" sig til en dagsplads på en benzintank etc. (Er jo set før i forbindelse med juletræssalg osv. ) Men hvis tankbestyrren giver grønt lys, er det så mon lovligt? Det er jo privat grund? Har du nogle erfaringer med tilsvarende salgsform? Tak for input. Birger |
Hej Birger
Jeg er selv igang med at checke lignende muligheder - blot for slik..
Men foreløbig er jeg kommet frem til følgende:
1. Faste stade pladser, her er det den lokale kommune som giver tilladelse, og fastsætter prisen.
i Korsør/Slagelse er det f.eks 500 kr. pr. gang, eller 5000 for et år. De har så en række steder hvor du må holde.
2. Omførsel , dvs. du kører rundt og sælger. Dette er ikke tilladt for andet end fødevarer som slik/is mv. , og dette skal så godkendes af Fødevaremyndighederne ( bilen).
Så dine muligheder ud over fast stadeplads vil være sommer- og kræmmermarkeder, hvor du betaler for at få midlertidigt stadeplads. Det varierer også meget efter størrelse på markedet, men starter omkring 3-500 kr. for de mindre.
Ellers er der private områder - som indkøbscentre, og her kan du købe dig til et stade - men det er klart at de lokale butikker nok ikke vil give tilladelse til konkurrende salg, men derimod til salg af varer/ydelser som ikke fås i centret i forvejen.
Tidligere udstillede jeg selv i centre, med salg af boliger i udlandet, og betalte typisk 500-800 pr. dag. , hvor jeg så kunne stå og dele brochurer ud. I de helt store centre i f.eks. København var prisen op til 2-3.000 pr. dag.
Håber du kan bruge det til noget.
Mvh
Jesper