Windows 7 er et meget nyt styresystem og selvom Microsoft med netop Windows 7 har gjort meget ud af at teste, så vil der unægteligt være situationer, hvor Windows 7 virker dårligt sammen med hardwaren og/eller der er deciderede fejl i programmeringen.
Nu skriver du ikke noget om hvilken producent/model din PC er. Men jeg vil gå på producentens hjemmeside og se om den overhovedet er godkendt til at køre Windows 7. Hvis den er, vil der højst sandsynligt være både nyere BIOS og drivere, som du kan opdatere den med. Hvis det er tilfældet, så vil det sandsynligvis gøre at den bliver mere stabil.
Sørg også for at du er 110% sikker på at du ikke har fået virus/malware/spyware eller andet skidt på PC'en. Prøv at køre nogle af de forskellige online scanner programmer der findes og se om den finder noget mistænkeligt.
Sørg også for at gennemgå listen af programmer og se om de er kompatible med Windows 7. Hvis de ikke er, så afinstaller og/eller opdater til en version der er kompatibel med Windows 7.
Hvis du booter Windows 7 og trykker på F8 lige efter at BIOS billedet, så kommer du ind i menuen fejlsikret tilstand. Der kan du vælge det første menupunkt "Reparer computeren". Når du er logget ind osv. får du en menu hvor du kan vælge "Windows Hukommelsesdiagnosticering". Den checker om der er hardware problemer mht. RAM i din computer. Måske er der også en hardware test i BIOS'en du kan køre, alternativt kan du måske hente et program fra producenten, som kan checke for hardware fejl.
Heldigvis, så har Internet Explorer 8 den funktion at hvis den fryser, så kan den når den starter igen åbne tidligere åbne sessioner. Det er selvfølgelig en ringe trøst, men et skridt fremad i rigtig retning.
Nu skriver du at den er købt i USA. Umiddelbart bør det ikke betyde noget, da strømforsyningen med stor sandsynlighed kan køre både 110 og 230 volt. Men check for en ekstra gang skyld at det er tilfældet. Ustabil strøm kan føre til ustabil PC, selvom jeg har svært ved at tro at det er tilfældet her.
Så har vi vist været det hele igennem, som jeg lige kan komme på.... Håber det kan hjælpe dig :-)