Fess Up Time! I mit HGS projekt som jeg skal op i på onsdag har jeg fået følgende lærestreg: Jeg er en pivskid! I de sidste 2 uger har jeg bevist at kunne arbejde målrettet ,hårdt, brutalt, og professionelt. Mine lærere og min gruppe sidder konstant og ånder mig i nakken totalt klar til at bide hovedet af mig hvis jeg bliver for engageret. -Hvilket nok gør at jeg dumper på onsdag siden jeg er gået ud af et sidespor...UPS! Anyways... Det fik mig jo til at tænke lidt over hvorfor jeg ikke kan få smækket en virksomhed sammen, som jeg gerne vil, når jeg fint ka sidde og arbejde min røv i laser for et projekt jeg kun lige behøver at bestå. Den latterlige, men desværre realistiske, konklussion er at jeg nok ikke tør. For HVIS det lykkes, hva så? Jeg har fuldstændig over-udnyttet mit HGS projekt til at få afløb for min iværksætter trang, men vil altså gerne opstarte mit eget nu når jeg har bevist overfor migselv at det ikke er min lyst og mit drive der fejler noget. Er der nogen her, som kan give nogle tips til hvordan man overvinder den psykologiske del der på pænt engelsk hedder "fear of success"? Er her andre, som har haft den hindring eller er jeg bare underlig? ALLE tips, råd, succes historier... whatever... er MEGET velkomne :-) Hyg! ~*Louise |
Hej Louise,
Det lyder som en rigtig spændende udfordring.
Jeg vil anbefale dig at se følgende foredrag. Det bliver holdt af Tim Ferriss (manden bag storsællerten "4 timers arbejdsuge". Han taler netop om, hvordan han har arbejdet med at smadre frygten og lære / gøre hvad som helst. Han bliver meget konkret om sine tre tidligere "frygter", men jeg tror, at det kan give dig noget inspiration.
http://www.ted.com/talks/lang/eng/tim_ferriss_smash_fear_learn_anything.html
Martin Thorborg har også et par gode podcasts, der kan hjælpe dig - ikke mindst den sidste nye "ikke råd til at blive iværksætter" http://thorborg.tv/
Derudover kan du arbejde med dine såkaldt "forklaringsstile". Du kan måske huske fra tegnefilm, at der af og til sidder en engel og en djævel på hovedpersonens skuldre. Prøv at forestil dig, at det i stedet er en optimist og en pessimist.
Sådan som vores hjerner fungerer sidder der rent faktisk fire pessimister på den ene skulder og kun en optimist på den anden skulder. (Ca. 80 procent af det, der sker, forklarer vi for os selv ud fra pessimisme).
Det vil sige, at når der sker der noget godt siger optimisten:
1) Det vil altid vare ved.
2) Det vil brede sig til andre områder af dit liv.
3) Det er din egen skyld.
Pessimisten vil sige:
1) Det er et engangstilfælde.
2) Det er isoleret, og betyder ikke noget godt for andre ting i dit liv.
3) Det er andres skyld.
Når der sker noget dårligt for dig, bytter optimisten og pessimisten udsagn således at optimisten fx sige, at det er andres skyld og et isoleret tilfælde.
Så hvis man arbejder med at fokusere på de optimisiske sætninger, bliver man automatisk en mindre "pivskid". Grunden til at vi er så pessimistiske er, at vores hjerner stadig tror, at vi er i stenalderen, hvor det var meget fornuftigt at være pessimist. Det nyttede jo ikke noget, at klappe sabeltigeren på hovedet eller tro, at man ikke behøvede mad i dag. Men i dag er vi ikke udsat for samme farer, så vi skal arbejde med optimisten.
Det er dog vigtigt at lytte til pessimismen engang imellem. For undersøgelser har vist, at pessimister faktisk ser mere realistisk på virkeligheden. Stein Bagger har fx haft ti optimister på skulderen og ingen pessimist. Da kødskandalen begyndte at rulle henover Superbest, nytter det jo heller ikke, hvis de bare så optimistisk på det og tænkte, at det nok ikke ville brede sig. Så man skal huske pessimismen, når det drejer sig om de helt store beslutninger, men ellers køre på med optimismen.
(Det hele er noget, jeg skriver om i min kommende bog "Håndbog for ildsjæle - og andre der vil gøre en forskel), men hvis du vil læse mere om det, så kan du evt. læse noget af Martin Seligman.
Og så husk endelig, at det i højeste grad også kommer an på udførelse. Idéer vil du altid få, så hvis du ikke lige kører videre med en god idé her og nu, så fortvivl ikke: Der kommer altid en sporvogn og en idé til :-)
Håber at det gav dig (og evt. andre) noget.
Hav en fantastisk weekend :-)
/Tommy