Hej Bastian,
Umiddelbart, så kunne jeg tænke mig at der var grund til at kigge lidt på holdbarheden af varemærket. Det er godt nok på engelsk, men er ellers stort set kun beskrivende (power = stort omfang; hosting = hjemmeside-plads-udbyder... (på moderne dansk: hosting).
Udover det, så er der da en forskel, selvom jeg er enig med de øvrige debattører i at den er ret lille.
Yderligere, så er tidshorisonten interessant - hvem var først? Du eller varemærket?
Under alle omstændigheder, så lyder beløbet ret lille - man skal tænke på at de skal igennem en hel del besvær og omkostninger for at få overdraget domænet (eller hvordan det nu foregår i praksis - udslettelse af dit domæne og mulighed for dem for at oprette det tilsvarende, måske, eller overtagelse for kostprisen). Selvfølgelig kan der også komme omkostninger til dig, i en konfliktsituation.
Kostprisen for domænet bør vel også inkludere hvilke økonomiske dispositioner du ellers har foretaget i relation til domænet.
Med mindre du føler meget stærkt for domæne-navnet, så ville jeg fastsætte en pris der er tilfredsstillende for dig, skrive et brev med en redelig begrundelse for prisfastsættelsen (omkostninger til rådgivning mv) - og så ellers finde et andet godt navn til domænet (og nyde godt af konkurrentens penge i udviklingen af din egen virksomhed).