Hej. Jeg tænker på at åbne en netcafe, med 20-30 PS3ere i et ferieområde, men kom til at tænke på hvilke regler der er for brug af spil for kommercielt brug. Kan jeg bare gå ned til den lokale grosist, bestille 200 forskellige spil og bruge i en netcafe? eller skal der bruges nogle specielle tilladelse og noget dyrer priser, som der skal når man viser dvd film på halvoffentlige steder? Er der nogen der ved hvordan reglerne er med det?
|
Hej Mikkel,
Licenser og tilladelser til kommerciel brug på f.eks. netcafeer er et noget gråt område. Loven er dog ganske entydig. Ved køb af et spil i en butik el.lign, køber du retten til at benytte det privat - IKKE KOMMERCIELT anvendelse. I virkeligheden er det kun Boomtown der har deres licenser på plads (og Xzile netcafe - som jeg startede i 2004 og lukkede igen i januar 2009. De fleste andre netcafeer følger ikke helt loven på dette område. Spiludgiverne/producenterne og deres respektive repræsentanter her i landet forfølger ikke netcafeerne for at benytte "detail-versioner" af deres spil. Markedet for netcafeer er simpelthen for lille for dem - det er det i øvrigt for alle der vil tjene penge som nummer 1 prioritet.
Bemærkning vedr. antallet af spil/licenser. For at være konkurrencedygtig må en netcafe nødvendigvis have et stort sortiment af spil. Et slag på tasken og jeg vil tro, at der minimum skal være 50 spil. For mange af disse titler kræves 1 licens pr. bruger. Tager du f.eks. Counterstrike (ja, den er stadig det mest spillet spil på langt de fleste netcafeer) og påtænker du 20-30 maskiner, så kan du rolig regne med at skulle have mindst 15 licenser (10 usd pr måned pr licens - kilde: steampowered.com). Xzile havde 60 game-seats (pc pladser) og havde 40 licenser til steam/counterstrike og et par gange om ugen, var de alle i brug under "peak-hours".
Som sagt kender jeg ikke til nogen retslige forløb her i Danmark omkring netcafeer og spil licenser. Spilfirmaerne erkender den værdi der tilføres deres titler igennem spil på netcafe. Men værdien opleves ikke stor nok for dem til at give særlige priser eller tilladelser til netcafeer. I detailbutikker kan man få rabat på udsalgspriserne - men med dette køb følger ikke den juridiske ret til at benytte deres spil kommercielt. Xzile havde sågar en tv udsendelse på TV2 og var til møder med diverse spiludgivere og spilproducenter, med kamerahold og det hele, og vi havde rigtigt "hypet" hvorledes denne netcafe ville være helt anderledes end alle andre (det var den også). Vi kunne ikke få en skriftlig aftale på retten til at bruge deres spil - men vi fik da mange spil gratis. Og vi kunne bakke vores "hype" op med at udsendelsen ville eksponere Xzile netcafe for minimum 800.000 TV2 seer hver torsdag i 2 måneder. De gider ikke netcafeerne - kort og godt.
Steampowered eller firmaet Valve som står bag Counterstrike er den eneste spiludgiver/producent der har et netcafe program. De gider ikke en gang netcafeerne og de har sågar samtlige netcafeer i hele verden (stort set). Alligevel er det ikke interessant for dem rent økonomisk. Deres mål har hele tiden været at blive en online distributionskanal for spil - egne som andres. Deres unikke licenssystem med netcafeerne har alene været at beta-teste deres system.
Et andet input. Størrelsen på din netcafe - hvad angår antallet af maskiner kan være en anden vigtig faktor at tage højde for. Har netcafeen under 30 pc'ere mister den sit "public appeal" - de mange netcafeer med 15, 20 eller 30 pc'ere signalerer for megen "klub stemning" - en lukket kreds.
Nu hvor min ildsjæls flammer igen er på vågeblus og jeg ikke er så forblændet af mine egne ideer - er det nemmere at forstå spilfirmaerne og de forretningsmæssige ræsonnementer bag (=et ubetydeligt marked).
Netcafeer skal kæmpe med 2 store problemer i deres forretning - maskinerne og spillene. Og det er ligesom de 2 vigtigste råvarer for netcafeer. Spillene er alt for dyre (gennemsnitlig kr. 200 pr spil)dyre, der kommer mindst 5 nye titler hvert år man som netcafe bør have (regn mindst med kr. 30K om året til spil med 30 pc'er). Maskinerne er det store mareridt - både teknisk og økonomisk. Men især økonomisk er det sejt at skulle afskrive maskiner/pc'er over bare 18 til max. 24 måneder. Jeg har set mange forretningsplaner/budgetter for netcafeer og aldrig, aldrig har jeg set nogen medregne disse afskrivninger. Big mistake!
Anyway, du skriver bare hvis der er flere spørgsmål. Jeg har over 1 million kroner og 4 år med en 100 timers arbejdsuge bundet op i netcafe branchen - og jeg deler gerne mine fejltagelser og succeser - for selv at få mere værdi ud af mit livs værste iværksætter projekt