Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

holdingselskab

Side 2 ud af 2 (18 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 14:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Jens...nu kommer der jo også helt an på ejerandelen!

Under 10% og over 10% er reglerne jo forskellige.

Og stadig, vil der efter min mening være fordele ved et 100% ejet holdingselskab!

Fra Vanløse
Tilmeldt 20. Oct 09
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 15:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Jamen, jeg er såmend ikke modstander af holding-modellen.

Jeg forsøger blandt andet blot at påpege at det på personniveau er en 'dyr' løsning.

Tilmeldt 25. Jul 06
Indlæg ialt: 1187
Skrevet kl. 19:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kan ikke betale sig at stifte med det hovedformål at investere sine penge i aktier mv. men det er genialt når der er tale om et 100% ejet datterselskab, da både udbytte og et fremtidigt salg er skattefrit. Overskudslikviditeten kan så investeres i aktier, virksomheder, ejendomme eller noget helt andet.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen!

Lige præcis som Jesper siger.

100% ejet datterselskab..............bestemt ikke nogen bagdel!

Fra Århus
Tilmeldt 21. Nov 09
Indlæg ialt: 203
Fra  Webpilots Aps Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :

NU siger i skattefrit udbytte og frasalg.

Kan i uddybe dette lidt for os der ikke er helt inde i reglerne :-)

Mangler du en designer, hjemmeside eller webshop? Kontakt vores Webbureau i Århus: http://webpilots.dk

Fra København
Tilmeldt 25. Oct 09
Indlæg ialt: 119
Skrevet kl. 14:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange der driver virksomhed i selskabsform, vælger en koncernopbygning, hvor det aktive selskab ejes gennem et holdingselskab. Når man vælger en selskabsstruktur med et eller eventuelt flere holdingselskaber, er det sædvanligvis forretningsmæssigt begrundet, for at skabe større fleksibilitet i forretningsudviklingen og risikostyringen. Man kan begrænse risikoen for tab når risikoen holdes adskilt i to eller flere selskaber.

Ved at oprette et holdingselskab kan mange ejere også forbedre muligheden for at tiltrække ekstern kapital, og tilknytte ledende medarbejdere. Man kan bedre organisatorisk udskille selvstændige virksomheder eller investere internationalt.

Et holdingselskab kan også være en fordel, hvis man vil oprette samarbejder, fusioner, virksomhedsopkøb, salg af virksomheder med videre. Fordelen ved et holdingselskab kan også være skattemæssigt begrundet i forbindelse med salg af aktive selskaber. Ulemperne ved at oprette et holdingselskab er, at der hvert år skal udarbejdes årsrapport for holdingselskabet og eventuelt også et koncernregnskab, og at årsrapporten skal revideres og offentliggøres. Dette kan være dyrt, så man skal nok have en vis økonomisk størrelse før det kan svare sig.

Hvis holdingselskabet ejer mere end 15 % af aktierne i driftsselskabet, kan udbyttet fra driftsselskabet skattefrit overføres til holdingselskabet. Man kan derfor isolere og sikre en selskabsformue ved udbyttebetaling i et holdingselskab. Risikoen for den fortsatte drift, herunder erstatningskrav, forbliver i driftsselskabet. Driftsselskabets kreditorer vil ikke kunne gøre krav gældende i holdingselskabets formue ved en konkurs af datter eller driftsselskabet. Der overføres løbende udbytte fra et driftsselskab til et holdingselskab, derved bliver driftsselskabet lettere omsætteligt. Den kapital, en køber skal fremskaffe for at købe driftsselskabet, bliver mindre.

Flere mulige købere giver en bedre pris. Fordi profitten af salget går i holdingselskabet, beskattes renteindtægter med selskabsskat. Holdingkonstruktionen kan også være en ide, hvis der er to eller flere ejere. Udbyttet fra et driftsselskab går skattefrit til et holdingselskab, så skal man ikke bruge likvide midler, kan lade udbyttet blive i holdingselskabet. Kapitalafkastet af udbyttet bliver beskattet efter den lave selskabsskat.

Et holdingselskab kan oprettes ved en skattefri aktie- eller anpartsombytning. Holdingselskab er et selskab, som ikke selv er i driftig produktion, men som ordet betyder Holding (holder) aktier eller anparter i et eller flere selskaber kaldet datter eller driftsselskaber. Holdingselskaber er en forretningsmæssig samt skattemæssig måde at organisere sig selskabsretligt på. Det kan gælde både nystartede og velkonsoliderede virksomheder.

Man skal se det som et moderselskab, der er pengetanken, uden den sædvanlige risiko, og med en skattemæssig besparelse. Den første fordel ved et holdingselskab er muligheden for at overføre årets overskud efter skat i driftsselskabet til holdingselskabet. Hvis driftsselskabet gennem 3 år genererer et overskud på 1 million kr., og dette overskud overføres til dit holdingselskab, har det den betydning ved en eventuel konkurs af dit driftsselskab, at kreditorerne ikke kan røre de overførte 3 millioner kr. til holdingselskabet. Endnu større fordel kan opstå, hvis man på et senere tidspunkt kan sælge driftsselskabet med overskud.

Har holdingselskabet ejet datter/driftsselskabet i mere end 3 år, er salget af driftsselskabet skattefrit for holdingselskabet. Hvis du foretager investeringer i flere selskaber, vil det som regel være en fordel at køre investeringerne gennem et holdingselskab.

Det er ikke nemt at vurdere, om et holdingselskab kan være en fordel for din konstruktion. Advarsel: Derfor er det vigtigt, at der er reelle og begrundede intentioner bag ønsket om at oprette et holdingselskab. Og der skal være en egentlig forretningsmæssig grund.

Hvis den lokale Skatteregion mener, at aktieombytningen alene skyldes ønsker om skatteudskydelse, risikeres et afslag. Tænker du mere løn, mindre skat, så er det ikke tilfældet. Likviderne skal hele tiden blive i drift, datter eller holding. Tager du noget ud til dig selv, så er det personskattelovgivningen der gælder.

Der er nye regler undervejs, så sørg for at få noget professionel rådgivning, før du kaster dig ud i en holdingkonstruktion.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige et par kommentarer også her.....idet jeg ikke er helt enig.

Skattefri anpartsombytning kan ske uden tilladelse, hvor SKAT næppe blander sig.

Personskatteloven for løn ja........men udbytte, som der også er mulighed for, kører efter

udbyttereglerne.

/peter

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, der er flere fordele og ulemper ved holdingselskaber.

Jeg får så ofte spørgsmål om strukturene i den forbindelse, af jeg har lavet en videoanimation om fordele og ulemper ved holdingselskaber.

Den ses her:

Tjek vores cool animation om holdingselskaber på:
http://www.cphlawfirm.com/pages/holdingselskab.php
eller på Youtube.com:

Pointen er efter min vurdering, at det er en kobling af forretningsmæssige, skattemæssige og juridiske forhold, der afgør, om det "kan svare sig" med en holdingselskabsstruktur.

Mvh

Karsten

Side 2 ud af 2 (18 indlæg)