Hvis du spørger mig, Bredo, og jeg lever ikke kun af IT-rådgivning, men sågar rådgivning om OpenOffice, så kan du sagtens bruge OpenOffice. De komptabilitetsproblemer som Ohm nævner, er så små og i specielle tilfælde, at sandsynligheden for at du vil opleve det er meget lille. Kun hvis du benytter store makroer, eller har kodet en masse i VBA i Excel og i lignende situationer kan der være nogle reelle problemer, som ikke er til at løse.
Kompatbilitetsproblemerne mellem Openoffice.org og Microsoft Office er ikke større end de er mellem Office 2003 og Office 2007. Det er en del versioner af OpenOffice siden, at det var et problem.
Desuden er man ved at beslutte sig for en dokumentstandard, så alle kontorpakker kan udveksle dokumenter mellem hinanden uden problemer.
Men tag ikke kun mit ord for det: I Tønder kommune, Gribskov kommune, Lyngby-Tårbæk kommune og Rødovre kommune, har de alle indført OpenOffice fremfor Microsoft Office: http://www.computerworld.dk/art/51087/it-chef-hoej-nyttevaerdi-af-omlaegning-til-openoffice
Så når kommunerne kan gøre det, så kan du også sagtens ;-)
Men det er rigtigt, husk at gemme i .doc format så dem der bruger Microsoft Office også kan finde ud af at læse det. Det kommer der heldigvis en løsning på i den næste Office pakke, hvor Microsoft langt om længe indfører understøttelse af andre formater.