Kritik, input og 2 partnere søges. Jeg har længe gået og haft nogle tanker om salg af italienske huse efter krisen har indskrænket bankernes lyst til at låne større pengebeløb ud til køb af udenlandsk feriebolig. Mange danskere har lyst til at holde ferie i Italien, i eget hus, men de har ikke økonomisk mulighed og desuden kan de jo langtfra anvende huset på fuld tid. Så min ide går på at der skal være 3-5 købere om et hus, så kan den økonomiske andel pr delejer blive mellem 60 -100.000,- og så kan huset blive udnyttet og der er mange om at dele driftsudgifterne. Ved en 4-5 projekter om året er der mulighed for en reel levevej for 3-4 personer. Til projektet mangler der: Salgsperson i Danmark (som kan opsøge og skabe salg til "almindelige" forbrugere), dygtig SEO og webdesigner til at sikre en pæn hjemmeside på toppen af google på udvalgte søgeord (der er en del andre som også sælger huse i Italien). Jeg bor i Italien, jeg har lang erfaring fra ejendomsbranchen både i Danmark og Italien, jeg har kontakterne i Italien til at finde husene mv. hernede og har ressourcerne til at sørge for den Italienske side hernede. Indkomst deles ligeligt. De bedste Hilsener Finn Pedersen
|
har selv tænkt samme tanker. INGEN sidder i feriebolig i 52 uger om året og hvis der laves samarbejdskontrakt etc. og alle ved hvilke uger de råder over vil dette være yderst attraktivt. Vil på samme måde kunne lade sig gøre i andre lande, herunder DK, idet forholdet omkring hvor mange uger man er i feriehuset er det samme.
Herudover kan man tænke tanken om intern bytning, f.eks. så købere i Danmark på anpart kan bytte sig til et ophold i Italien, f.eks. som RCI.
Undertegnede kan som sælger sagtens se potentialet og byder sig hermed til....