Verdens mest lukrative branche...

… men i Danmark er den død!

I 1967 gjorde de danske politikere noget helt unikt; de lovliggjorde literær pornografi og erotik. Bøger som Nabokov’s “Lolita” kom på hylderne i bogbutikkerne og endda på Statens biblioteker. Det tog kun 2 år før politikerne tog skridtet fuldt ud og lovliggjorde pornografien i billedform. Danmark, og især København, var allerede den gang kendt for seksuel frisind, liveshows og korte, hardcore sexfilm, der blev solgt under bordet i stort set hver eneste forretning i det centrale København. Politikerne lovliggjorde denne industri, blandt andet så de kunne tjene skattekroner på det…

De første par år gik det strygende. Især Color Climax gjorde sig bemærkede på markedet og producerede store mængder film i deres Candy Studio på Amager. Da USA, Frankrig og Italien fulgte med og lovliggjorde pornografien opgav Color Climax at producere deres eget materiale og lukkede Candy Studio. Siden har dansk pornografi været en trøstesløs udørk, selvom flere har gjort hvad de kunne for at holde den i live og gøre den profitabel.

I slutningen af halvfemserne kom Michael Zile på banen. Han forsøgte at provokere den danske befolkning med sine film, men de eneste, der kom op fra stolene var fundamentalistiske feminister. Zile kunne ikke holde dampen oppe og trak sig tilbage i 2003, hvor han solgte sin selvbestaltede Pornokongekrone til Marc Duvall. Den meget unge Marc Duvall forlod pornoscenen i 2004 efter en lang række skandaler og fjollede forsøg på at ’spille smart’.

Der produceres meget lidt porno i Danmark og de etablerede distributører er enormt små. De har alle bidt sig stadigt fast i en lille del af markedet, som de vrider hver eneste lille krone ud af. De importerer især amerikanske film gennem Hollandske mellemmænd, men selvom de ikke formår at vokse sig større og mere profitable kan de ikke se sig ud af at skulle være kreative i deres udvikling.

Problemet ligger ikke hos de danske pornografer. Standarden for danske film er blevet enormt høj, selvom udgifterne ikke er blevet væsentligt større. Problemet ligger heller ikke hos sexlegetøjsproducenterne, som kan levere gode varer til små penge. Problemet ligger heller ikke hos detailforhandlerne, der efterspørger danske film, som de véd er hurtigt slynget over disken.

Problemet ligger i, at ingen seriøse investorer tør sætte deres penge i Skandinavisk pornografi. De er bange for at blive sat i forbindelse med pornoproduktion, selvom alle véd, at der er mange penge i en investering i pornografi. Frygten for hvad andre samarbejdspartnere i andre projekter kunne finde på at sige eller tænke, når de finder ud af at man har investeret i pornografi.

Jeg har selv trukket mig tilbage som filmproducer fordi de nuværende kunder (distributionsselskaber og webmastere med egne eksklusive sider) har krævet, at der kun bruges nye talenter i scenerne. Der kommer i gennemsnit 1 ny model ind i branchen hver anden måned, så det er ikke meget, der kan blive produceret, når kravet er, at modeller, der har medvirket i film ikke længere kan medvirke. Kun nye modeller kan bruges til noget.
  Det giver endda et helt andet problem. Seerne ‘forelsker’ sig i en model og vil gerne se mere med hende, men det kan de ikke komme til for når hun har lavet et par scener for de 3-4 kunder Jeg havde, så var det slut. Desuden er ingen pige født med et enormt talent foran et kamera, så det går samtidigt ud over kvaliteten på filmene, at der som regel ikke er nogen medvirkende, der har erfaring.

Det kunne være så godt, men det er det ikke. Dansk porno er på dødens rand, men skulle der være en frygtløs og kompetent investor derude, så er http://scandinavianadultmedia.blogspot.com en mulighed for at investere i et selskab, der kan tage store dele af det skandinaviske marked for pornografi og profitere på det…

Hejsa Ditbrugtmarked,

Det er faktisk i høj grad op til investoren hvad han selv sætter af krav. Jeg tilbyder en mulighed for at dominere pornomarkedet i Skandinavien på alle leder og kanter + min ekspertise i en branche, der for de fleste er ret ukendt. Det eneste krav Jeg stiller til en potentiel investor er, at han er seriøs; det er ikke en sexbuffet han investerer i, det er et selskab, der genererer penge...

Der 2 måder det kan gøres på:

1) Investorer ligger 1.500.000,- (ved godt det lyder som mange penge) og indtager en plads i bestyrelsen og, hvis han vil, en plads i direktionen. Jeg vil egentligt helst have en hands-on investor, der selv vil styre selskabsdriften, men overlader produktionen til mig inden for de aftalte budgetter. Der er mange afdelinger i selskabet, men det er nødvendigt for ikke at ende som alle de andre selskaber, der kun holder sig til een lille niche af markedet og ikke tør tænke uden for boksen

2) Investoreren ligger 600.000,- kroner, som Jeg producerer film for. Filmene sælges til distributører i ind- og udland og selskabet opretholder sin egen hjemmeside. Det er ikke noget der er ret mange penge i for investoreren.

Jeg selv forventer fastansættelse som producer/manager af selskabets driftafdelinger med en fast løn og del i ejerskabet af selskabet. Min ekspertise er unik - ingen andre har kunne lave så mange film på så kort tid som Jeg har gjort, til så lave priser og i en så høj kvalitet.

Hvis du vil have mere uddybning vil Jeg gerne bede dig tænke over om du er seriøst interesseret først...

Mvh
  Roland