Hej William
Lidt et sidespor i forhold til din forespørgsel her, men alligevel :-)
Jeg ved ikke om du så tråden på Wordpress forum, men ellers er den nok spændende læsning i din situation: http://wordpress.dk/forum/topic/angrebet-pa-en-række-domæner#post-12556
Det der sker er at når man har en enkelt ældgammel og forladt version Wordpress eller plugin liggende på et af de 30 næsten inaktive domæner du fx nævner, så er det nok til at hackeren kan komme ind og ødelægge på tværs af dine andre domæner på kontoen.
Ud over at rydde op i det ødelagte, skal du også lede efter bagdøre/trojanske heste, som gør at hackeren kan vende tilbage og starte forfra.
I tilfældet fra tråden hvor nogle af mine domæner var ramt, var jeg heldig at finde bagdøren let ved simpelthen at downloade hele indholdet fra ftp til min maskine, hvor der var et antivirus-program installeret, som bippede da de giftige koder blev hentet. (Se mere i tråden).
Det er super vigtigt at holde Wordpress og plugins opdaterede hele tiden. Hvis du gerne vil slippe for at tænke på det, kan du enten købe en service, som gør det for dig, vælge at hoste på eget domæne men via Wordpress.com eller måske bare gøre livet lidt lettere ved at hoste alle dine domæner på samme installation Wordpress MU, så der kun er et sted der skal opdateres.
Mvh Anders