Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

God idé, men ved ikke om det findes

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Lyngå, Hadsten
Tilmeldt 5. Nov 06
Indlæg ialt: 1693
Fra  Helbo Media Skrevet kl. 12:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'er

Jeg har en fantastisk idé, men ved ikke om den allerede findes, eller om I har hørt noget om at det skulle komme. Men her kommer forhistorien.

Oplæg til idé

Til daglig arbejder jeg som Serviceansvarlig hos ComputerCity i Århus, hvor vi har mellem 200-300 kunder hver dag som kommer og køber diverse ting. Hovedsageligt sælger vi rigtig, rigtig meget blæk til printere. Jeg har ofte oplevet at folk er kommet forgæves lige efter lukketid for at købe en blækpatron, men hvor vi har lukket alt ned og faktisk er klar til at gå.

Selve idéen

Min idé går hermed ud på at man eventuelt kunne lave en slags automat ude foran butikken, hvor man kan "trække" blækpatroner, ligesom de her slik- og sodavandsautomater som står rundt omkring. Dette vil gøre at en butik kunne lave lidt mere selvbetjening for kunderne, hvor de heller ikke behøves at gå i deres frokostpause eller skynde sig efter arbejde for at købe blækpatroner, men kan gøre det når de vil.

Problemer

Der er slf. nogle problemer ved dette, men det kan være at der er nogle af Jer, som har en evt. mening / løsning på disse.

Tyveri
Automaten kan blive udsat for hærværk og tyveri, men det kan alle automater der står rundt omkring jo også blive.

Kvittering
Automaten skal også kunne arbejde sammen med vores interne lagersystem samt kasseapperater. Kunden skal jo have en gyldig kvittering med samme oplysninger som på de kvitteringer vi udlevere i butikken, men det er vel et spørgsmål om programmering osv. mht. opsætning i systemet.

That's It

Det var så min idé. Hvad synes I om den? Kom endelig med al den kritik I kan.

KontorGruppen.dk - Danmarks bedste udvalg i kontorartikler.

Fra Hinnerup
Tilmeldt 26. Oct 05
Indlæg ialt: 707
Skrevet kl. 12:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror der i de store byer er et marked for at sælge blæk og toner efter normal lukketid. Men tror også det skal være en supplementsvarer i foreksempel netkiosker.

Fra Stenløse
Tilmeldt 23. Jun 06
Indlæg ialt: 3040
Fra  iMARKETING Skrevet kl. 12:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders.

Du bør se på, hvor stort markedet er.

Hvor mange kunder er det, der ikke kan finde ud af jeres åbningstider?

Jeg tror desværre ikke, at en hammer-dyr automat, der skal være vandal og tyverisikret nogen sinde vil kunne betale sig hjem - i hvert tilfælde ikke i et øde industrikvarter.

Problemet er, at produkterne i din automat er væsentlig dyrere en en slikautomat - og derfor er den langt mere udsat. 

Derfor tror jeg ikke, at automat ideen holder i dette tilfælde.

Venlig hilsen,

Christian

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 12:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er en interessant idé du har fået.

Som Christian skriver, så bør du se på, hvor mange som rent faktisk er i målgruppen for dette. Jeg antager, at der er masser af studerende, mv. som pludselig løber tør for blæk aftenen eller natten inden en større opgave skal afleveres - og så ville dit produkt jo ramme plet.

Få lavet en realistisk undersøgelse af markedet, så du har nogle tal at arbejde videre med i et "go / nogo" budget. Mange gode idéer bliver dødsdømt allerede ved dette!

Automaten kunne vel udformes, så der kun var en brugerskærm og en slidske (til levering af patronen) udenfor butikken, mens selve maskinen var inde i butikken. Lidt ligesom en pengeautomat foran banken.

På den måde ville man kunne undgå de værste tyverier, da man skal igennem muren, inden man kan løbe med varerne.

Alternativt kunne automaten sættes op på steder hvor der er bemanding til sent om aftenen eller måske ud på natten. Eks. kiosker, biografer, 7-11, el. lign. for på den måde at begrænse mulige tyverier. Dog går lidt af det gode af automat-idéen, hvis der skal være bemanding i nærheden.

Men start med at få lavet det første overordnede budget, som kan give dig et grundlag for, om idéen overhovedet er rentabel.

 

Fra Næstved
Tilmeldt 26. Oct 08
Indlæg ialt: 562
Skrevet kl. 12:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes det er en super idé. Det er korrekt at slikautomater sælger dyrere varer - omvendt kan man sige, at bankernes automater sælger betydeligt dyrere varer, så det i sig selv ser jeg ikke som et problem. Det er da en super service at man kan hente blæk på alle tider af døgnet.

Udfordringen i mine øjne er omkostningen ved at få udviklet maskinen, som Christian også kommer ind på. Det bliver dyrt, og derfor kunne det måske være en idé at overveje om den skal have andre varer på hylden end kun blæk. Hvis man får udviklet konceptet, er der vel intet i vejen for at den også kan bruges til at sælge computerspil eksempelvis? Det ville jeg synes var ekstra fedt, for så kan du rent faktisk drøne ud og købe en fødselsdagsgave søndag klokken 12, når du kommer i tanke om at du har glemt én til 15-års fødselsdagen du skal til klokken 16!

Des flere varer den kan spytte ud, des større mulighed for at få investeringen ved udviklingen hjem igen.

Mvh
Peter

Change the story of your business into a story of success - www.231milesfromberlin.com

Tilmeldt 5. Dec 07
Indlæg ialt: 651
Skrevet kl. 12:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Måske spørger jeg dumt...

Kan blækket holde udendørs i vinterhalvåret..  ændrer det ikke kvaliteten...

 

Men god ide  - Måske endda stille automaten op i flere centre så de sparer tid på fylde hylderne, samt at butikker slipper for butikstyveriér.. Som service i stil med tyggegummi automater mv...

Men automaten skal vel boltes fast.. kan forestille mig at det er en eftertragtet hælervare.

 Kan sagtens forestille mig de alm. slik automater fyldes med printerblæk istedet.  ( gad godt se børnene i ansigtet når de tror der er slik ..)

Fra Lyngå, Hadsten
Tilmeldt 5. Nov 06
Indlæg ialt: 1693
Fra  Helbo Media Skrevet kl. 13:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Indtil videre mange tak alle sammen. Det er fantastisk når man får andres meninger om nogle af de idéer man ligger inde med, men ikke helt ved om er noget.

Som Christian siger, så vil jeg i første omgang - for sjovs skyld - lave en markedsundersøgelse omkring idéen. Men ja, den er sikkert hammerdyr at udvikle og sætte op, men ikke umuligt.

Som Peter Holmstrand skriver, så kunne man også anvende automaten til andre ting som fx spil, så man ikke behøver at købe fødselsdagsgaven inden for butikkernes åbningstid, hvis ens nevø fylder 15 år.

Men som skrevet først, så tror jeg at jeg vil lave en markedsundersøgelse for produktet og se, hvor stor begejstring der ville være for at få sådanne automater forskellige stedet i byen.

KontorGruppen.dk - Danmarks bedste udvalg i kontorartikler.

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)