Hej alle aminoer, Først og fremmest tak for de mange gode indlæg vedr. internetmarkedsføring - vi har lige startet webshoppen www.gloveshop.dk og arbejder hårdt med at opnå en bedre placering på Google. Shoppen er bygget i Magento og skulle som sådan være udemærket med hensyn til søgeoptimering. Der er enkelte enmer jeg godt kunne tænke mig at vide mere om da jeg er temmelig grøn på SEO området. 1) Meta-tekst >>> Magento giver mulighed for at intaste specifik Meta tekst (Title, Keywords og Description) på alle sider og undersider på shoppen. - Hvordan udnytter jeg potentialet bedst muligt her? 1A) Title: Hvad skal jeg være opmærksom på med hensyn til den valgte "meta title"? 1B) Keywords: Hvordan prioriteres disse keywords af Google? - Hvor mange skal man skrive? - Hvor specifikke skal de være? - Er der en fordel i at disse ord varierer på de forsekllige undersider? 1C) Description: Denne beskrivelse vises i Google når siden bliver fundet - Men hvilken anden betydning har denne tekst for indekseringen hos Google? - Er der en fordel i at denne tekst varierer på de forsekllige undersider eller er det op at den er ens? Jeg håber I kan hjælpe mig - det er jo ved at være tid til at komme op på side 1 på google. :-) Med Venlig Hilsen Gloveshop.dk |
Hej Gloveshop,
Dine meta-data udnyttes bedst på ca. denne måde.
A) Title: Skal fylde højst 65 tegn, helst indeholde de(t) søgeudtryk, som den pågældende side gerne vil findes på. Sørg for at skrive en rigtig, læsbar sætning i stedet for opremsning af ord, da title bliver brugt som overskrift i søgeresultaterne. Og der virker en rigtig tekst altså bedre. Gerne en fængende en, der lokker folk til (selvom det er svært på så få tegn).
B) Keywords: Bliver slet ikke brugt til ranking af Google. Udfyld hurtigt en 4-5 stykker bare for at være på den sikre side og skynd dig videre.
C) Description: Skal ikke fylde mere end 160 tegn. Bliver heller ikke brugt til ranking af Google. Men som du selv er inde på, bliver den meget ofte vist som snippet i søgeresultaterne. (Især hvis det brugte søgeudtryk findes i description-teksten). Derfor skal den være interessant og beskrivende og overbevise søgeren om, at det er netop din side, han/hun skal klikke på i resultatlisten. Og den skal helst være unik, så den understreger, hvad netop dette produkt har at byde på.