Hej allesammen.. Som de fleste nok ved stirrer man sig blind på ens eget arbejde.. Derfor.. Kan jeg få nogle af jer til at gå igennem min hjemmeside og komme med lidt ris og ros..?.. ..På forhånd tak |
Du skal have styr på din kode - siden virker kun i internet explorer, bruger man en mozilla baseret browser som fx Firefox falder siden fra hinanden.
Du bruger en iFrame selv om det er helt unødvending - det bør du fjerne. Det gør at der kommer sider med scrollbar, hvor der ikke bør være en scrollbar. Set i forhold til søgemaskiner er det desuden en rigtig skidt ide, da chancerne for at du bliver indekseret forkert (eller ikke får dit indhold indekseret) er voldsom stor.
Menupunkterne i toppen med skråtstillet skrift står ser lidt rodet ud, prøv at vælge en skrifttype uden seriffer, lav lidt mere afstand mellem punkterne, og fjern skråtstillingen.
Topbanneret virker som noget der er taget ud fra en skabelon eller lignende (meget amerikansk stil), og hvorfor står der photo på engelsk? Det virker lidt popsmart, og har slet ikke den kvalitet dine billeder har (dem er under galleri). Brug dine egne billeder istedet, de giver langt mere indtryk. Det samme gør sig gældende for baggrundsbilledet - det ser lidt standardagtigt ud, og gør nok mere skade end gavn for det visulle udtryk.
Under dine referencer bør du have billeder fra de referencer der er - det virker lidt underligt at der er tekst udtalelser fra en fotograf.
Du har et punkt der hedder disclaimer. Når du har en side på dansk til danskere, bør du også bruge danske ord og vendinger - kald det fx ophavret i stedet.
Dine billeder under galleri er af superkvalitet - de er virkelig gode. Desværre har jeg en oplevelse af at din side ikke lever op til det du kan levere - og det er en skam. Du bør fremhæve dine kvaliteter noget mere, og lade din side afspejle dine kompetencer. Som det er nu trækker din side ned, i forhold til de eksempler du viser frem.
Et par hints til din side - håber du kan bruge dem.
