Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Medarbejder på Tilskud?

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 02:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino,

Jeg har tidligere snakket om at starte virksomhed op! Jeg har bare lige et par hurtige spørgsmål.

Hvis jeg nu gerne vil have en medarbejder på tilskud til min Netcafe, hvordan gør man så det eller kan man overhovedet ikke det? Fordi på mit nuværende arbejde har vi haft en "dreng" på tilskud i et år og det er kommunen som betaler for at have drengen!

Nogen som ved om man kan det i et enkeltmandsejet virksomhed?

Et andet spørgsmål, hvor mange computere kan man presse ind i et 100 m^2 lokale?

Til sidst, kan man få hjælp fra kommunen til at annoncere/støtte for netcafén da jeg vil gøre cafeen til et opholdssted for unge samtidig, med billiard borde, bordfodbold, bordtennis mm?

Mvh. Sinan :-)

Fra København
Tilmeldt 23. Oct 08
Indlæg ialt: 1165
Fra  Ildsjæl v/ Tommy Krabbe Skrevet kl. 07:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Sinan

Det lyder da som et spændende projekt. Jeg har ikke så meget forstand på, hvor mange computere man kan proppe ind på 100 m2, men måske kan jeg hjælpe dig lidt med det andet.

Hvis du gerne vil have en medarbejder i praktik/løntilskud, så vil jeg anbefale dig at kontakte det lokale jobcenter. Det er dem, der sidder og så skal forsøge at give ledige en meningsfuld tilværelse, der måske kan ende med et job. Du kan bare kontakte dem, og høre om det er noget, de vil være interessrede i. Det kan være, at de ser det som en god mulighed, hvis de har den rette "medarbejder" til dig. Men husk at du også skal tilbyde noget til vedkommende. Det behøver ikke nødvendigvis at være et tilskud til lønnen, men det kan være et eller andet, der gør det attraktivt at være hos dig. Du kan ikke bare få én til at være gratis rengøringshjælp. Der skal være lidt mening i det, og det er da der også rig mulighed for i en netcafé / opholdssted.

Hvis du vil have hjælp fra kommunen, så synes jeg, at du skal tænke det mere som et samarbejde end at de skal betale for annonce o.lign. Prøv at gå til den lokale SSP-konsulent og fortæl om din idé. Det kan sagtens være, at han / hun ser det som en god mulighed for at nogle unge kan få en mere aktiv fritid, og så kan det være, at de vil hjælpe dig med at gøre dit tilbud kendt. Måske kan du lave et eller andet samarbejde med dem, hvilket også kan give god presseomtale.

Håber det kunne hjælpe dig lidt på vej - ellers spørg igen :-)

De bedste hilsener

Tommy

Hej med dig :-)

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 09:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tommy Krabbe,

Mange tak for det fyldige svar, det var lige netop sådan ét svar jeg ventet!

Jeg er meget spændt på at snakke med de enkelte angående dette og gøre det til virkelighed :-)

Mvh. Sinan Koca

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)