giv mig nu en pause, chef

Alt for få virksomheder har en pausekultur, selv om et afbræk gør medarbejderne mere effektive.

Danskerne er alt for dårlige til tage sig en time-out på jobbet, få strakt benene, small-talket med kollegerne eller få trukket en mundfuld frisk luft for at holde en pause fra opgaverne. Kun de færreste virksomheder har indarbejdet en pausekultur, selv om pauser er helt nødvendige, hvis man vil have effektive medarbejdere. Det fortæller Helge Hvid, professor på Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC.
Her er man i færd med at forske i, hvordan man får skabt gode rytmer i arbejdsdagen.

Mange virksomheder har en forbavsende dårlig pausekultur, og mange ansatte oplever, at de har så travlt, at de slet ikke har tid til at holde pauser. Men vi har ikke tid til at lade være. Bliver arbejdsdagen så hektisk, at man kun kan klare hvad der lige er foran næsen på en, er det en helt uhensigtsmæssig måde at arbejde på. Så er det kontraproduktivt, fortæller Helge Hvid.

Pauser på retur
Hans oplevelse er, at pausekulturen endda bliver mere og mere trængt i de danske virksomheder. En af årsagerne er, at arbejde og fritid flyder mere og mere sammen, så man kan arbejde hvor som helst og når som helst. Og det er der meget positivt i, mener professoren. Men hvis der ikke er nogen struktur i det arbejde, så kan det være lige så belastende, som at arbejde under mere rigide og bureaukratiske forhold, hvor hver mand har afgrænsede opgaver og ansvar, advarer han.
Også projektarbejdet som arbejdsform og de flade hierarkier er med til at fortrænge pauserne.

Det er for eksempel meget tydeligt i it-virksomheder, hvor de ansatte hele tiden er involveret i flere projekter på en gang. Der når man sjældent at holde pauser i løbet af dagen. Det hænger sammen med, at vi ikke har lært at leve med de flade hierarkier, så der er ingen afgrænsning i, hvilke opgaver der er mine eller andres, forklarer Helge Hvid.

Værdifuld small talk
En af pausens vigtigste funktioner er, at de ansatte får talt med hinanden. Det styrker det uformelle netværk i virksomheden og gør det også lettere at få løst opgaverne.

Pausen giver mulighed for at sige ”Hold kæft, hvor har jeg travlt. Det er helt umuligt.” Og så kan kollegerne sige: ”Nå, ja, det er også helt urimeligt. Prøv at snakke med Lone, måske kan hun overtage noget af det.” I det hele taget gør pausen, at man kommer lidt op af den arbejdsmæssige sump og ser det hele på lidt større afstand, siger Helge Hvid.
Han mener derfor, at enhver virksomhed bør tage medarbejdernes mulighed for at holde pauser alvorligt.

Det gælder om at etablere nogle rytmer, som udvikles af og tilpasses de mennesker, der er med i arbejdsfællesskabet, siger Helge Hvid.

Og hvad er så blandt andet en sund pausekultur:
1. Skab mødesteder
Pauser kræver plads. Sørg for, at der skabes fysisk rum til pauser.
Indretningen af arbejdspladsen skal indtænke de ansattes mulighed for at holde pauser. Nogle steder sparer man på lokaleomkostningerne og har så små rammer, at de ansatte ikke kan holde pauser samtidig. Men det gør, at folk bliver belastede, og at de uformelle møder, som knytter de ansatte sammen socialt og sikrer innovativ videndeling, ikke finder sted.

Sørg derfor for, at der på arbejdspladsen er mødesteder, hvor de ansatte kan snakke sammen uformelt. Det kan være en kaffeø, hvor der også står en sofa eller i miljøet omkring printeren og kopimaskinen.

2. Hav bannerførere for pauser
Ledere og andre markante personer skal sikre pauserne
Udfordringen ved at skulle etablere en pausekultur er, at den let sander til, når travlheden melder sig. Men spiser man sin frokost foran tastaturet over en længere periode, er det både skadeligt for en selv og for produktiviteten. Derfor er det vigtigt, at markante personer holder fast i, at der skal holdes pauser. Det kan for eksempel være lederen, tillidsrepræsentanten eller sikkerhedsrepræsentanten, som selv bør gå foran som gode eksempler.

Pauserne skal dog ikke være for regelstyrede, for folk bryder sig ikke om at blive reguleret efter regler, hvor de skal sidde og holde øje med uret for at tjekke, hvornår der er gået et bestemt antal minutter. I stedet skal man have pauserne indført som en norm.

3. Tilpas pausen til personalegruppen
Den måde, man holder pause på, skal passe til, hvem de ansatte er som mennesker.
Hvad der gør en god pause er langt fra ens for alle, men afhænger af, om medarbejderne laver det samme hver dag eller har mere projektorienteret arbejde, om man er mand eller kvinde, m.v. For nogle giver det god mening at holde pauser ved at dyrke motion eller på anden vise være fysisk aktiv i fem minutter. Men det taler ofte kun til nogle og ikke andre grupper.

Måden at holde pauser på skal altså skabe mening for de forskellige arbejdsgrupper og indrettes efter dem og hvordan deres arbejdsdag ser ud i øvrigt.

4. Find den rette rytme
Få pauserne til at passe med jobbet.
Pausernes hyppighed, længde, og hvornår de bliver holdt, skal passe sammen med de opgaver, der skal laves. Det kan være, at opgaverne lægger op til, at man holder nogle pauser på bestemte tidspunkter i løbet af dagen.

Man kan også bruge pauserne til at dele dagen ind, så man på nogle tidspunkter koncentrerer sig en ting, og på andre tidspunkter løser en anden type opgave.
Sørg for, at der er mulighed for fælles pauser. En pause er nemlig ikke kun et afbræk fra ens individuelle arbejde, men også en anledning til uformel snak mellem kolleger.

En anden type pause kan være, at man en gang om ugen mødes for at tale sammen om, hvordan ugen er gået.

5. Sluk for omverden
Skærm hinanden fra forstyrrelser.
Kolleger, e-mails og mobiler kan forstyrre enhver medarbejder, som får svært ved at koncentrere sig om at løse sine opgaver. Aftal, at det er i orden at holde pause fra de forstyrrende elementer for på den måde at skabe en pause fra al virakken.

Sluk mobilen i et bestemt tidsrum og lad kollegerne fortælle hinanden, hvis de i et tidsrum gerne vil være fri for at blive forstyrret.
Man kan også indføre en e-mailpolitik, som handler om, at man skal besvare en mail inden for et døgn – og ikke nødvendigvis inden for en time, og at man ikke sender mails efter kl. 19, så de ansatte ikke føler sig presset til at skulle besvare alt, hvad der ryger ind i indbakken hele tiden. Har man ro til at koncentrere sig, bliver mange ting lettere at lave.

6. Bland de svære opgaver med lette
Skån de dygtige medarbejdere.
At de mest komplicerede og udfordrende opgaver ender hos de dygtigste medarbejdere, er helt naturligt. Men skal man undgå, at de bedste folk brænder ud, er det vigtigt også at give dem mentale pauser fra de opgaver, som kan være overvældende og mentalt krævende.

Giv derfor de kloge hoveder nogle lette opgaver, så de kan bruge dem som en slags pause fra de tungere ting.

7. Tag pausekulturen med hjem
Det er ikke kun på jobbet, det gælder om at værne om pauserne.
Med det grænseløse arbejde tager mange deres opgaver med hjem og arbejder videre på dem i aftentimerne eller weekenden. Sørg for, at begrænse hjemmearbejdet til en bestemt tidsperiode og bestem dig for, hvad der skal laves, så du ikke hele tiden har dårlig samvittighed over det.

Kilde ErhvervsBladet.dk

Hold da op en god artikel. Jeg kommer selv fra at være studerende hvor der var indlagte pauser til nu at have et fuldtidsjob, og jeg kan virkelig mærke min egen produktivitet dale efter frokost, og da kulturen i virksomheden ikke er til man holder pauser, ja så gør man det hellere ikke selv da man er ny. 

Hej faktion,

Må jeg opfordre til, at du fremover skriver nogle af dine egne ord om, hvad artiklen indeholder og derefter linker til originalkilden. Så bidrager du selv, samtidig med, at du ikke krænker ophavsretten og bryder god citatskik.

Har du f.eks. selv nogen erfaring med virkningen af at være bevidst om pauserne på arbejdspladsen, vil det da være rasende interessant at høre om.

faktion:

Idet jeg har angivet kilden i bunden af teksten, er dette så ikke tilstrækkeligt til at jeg ikke krænker ophavsretten og bryder god citatskik?

Som jeg forstå citat, så er det kun dele og ikke en hel artikel. Jeg mener bestemt du har taget alt for meget og ville slette det, hvis jeg var dig

Det er svært at være uenig i at pauser er vigtige, men samtidig kan jeg slet ikke nikke genkendende til postulatet om at danskerne er for dårlige til at holde pauser.

Jeg har eksempelvis arbejdet seks år for Danske Bank-koncernen, både i filialnettet, i backoffice og i frontoffice, og alle steder - trods store arbejds-kulturelle forskelle - har pausekulturen været i top. Det var naturligt at tage fem minutter med det ene eller det andet hver time. Strække benene, gå ud og ryge, snakke med en kollega , whatever!

Den her artikel er ikke den første jeg har læst om at danskerne er for dårlige til at holde pauser (læs: er mere eller mindre stressede hele banden!), men jeg er aldrig stødt på fænomenet i den virkelige verden. Pudsigt nok er jeg hver gang blevet præsenteret for artiklerne, af én der afhjælper stressproblemer. Det er der ikke noget mærkeligt i, for de har en interesse i at udbrede budskabet om at vi er stressede.

Jeg stiller mig bare tvivlende overfor i hvor høj grad det er sandt. Var på stresshåndteringskursus i foråret, og den flinke mand der afholdt det kunne fortælle at danskerne over de seneste 10 år er blevet mere og mere stressede. Det var voldsomme stigninger i søgningen til behandlinger der blev lagt for dagen.

Jeg tror næppe der er flere stressede danskere i dag, end der var for 50 år siden. Vi er bare blevet anderledes opmærksomme på at det er noget man kan blive, og behandling for det er blevet langt mere accepteret. Titusindevis af danskere erklærer sig selv stressede hvert år, og søger behandling. Jeg føler mig ikke overbevist om, at man for dem alle sammen kan stille en klinisk diagnose.

Men ja, pauser er vigtige. Det gælder på arbejdet, når man dyrker sport, når man sidder foran skærmen om aftenen. Så hold dem så :-)

Nu vil jeg tage en kop kaffe og ryge en politisk ukorrekt cigaret (selvom rygning angiveligt øger risikoen for stress!)!

Fortsat god dag

- Peter

 Hej Alle,

Tusind tak for de gode råd, jeg vil helt bestemt gøre brug af dem, og i den forbindelse vil jeg ændre min fremvisning af de gode artikler, som jeg støder på på Internettet.

Er det således at I kan være mig behjælpelig med fremgangsmåden på at slette disse indlæg her på Amion?

De bedste hilsner

Poul-Erik

www.coaching4stress.dk

faktion:

 Er det således at I kan være mig behjælpelig med fremgangsmåden på at slette disse indlæg her på Amion?

Det kan man som udgangspunkt ikke som bruger (Admin kan gøre det, men der skal vist lægges et anseeligt beløb i donation til en velgørende organisation, før Thorborg vil se på det).

Se de gamle indlæg som læring og se fremad i stedet.