Jeg har et produkt som jeg sælger for 999kr, som koster mig 375kr at producere. Det er interessant for rigtig mange brancher. Jeg ville gerne ringe rundt og sælge dette produkt til firmaerne, problemet er bare at jeg kører det her projekt mens jeg studerer (vel og mærke overnomeret) samt andet arbejde. Kort sagt kan jeg ikke nå at ringe rundt i normal arbejdstid (8-17). Så tanken er faldet på at få et eksternt firma til at skaffe mig leads via telemarketing. Så vidt jeg har forstået på dette forum er et lead en meget interesseret køber, hvilket for mit vedkommende næsten bare kræver jeg tager kontakt og foretager salget. Er alt dette rigtigt forstået? Og i så fald, er der nogle firmaer folk kan anbefale som kan skaffe "leads" til 300kr/stykket? (og ja, jeg er godt klar over det er et mindre overskud per salg da jeg samtidig har lidt tid involveret i hvert produktsalg - men mens jeg studerer handler det om at få erfaring med salg af produkter samt give verden noget tilbage som jeg mener mit produkt kan) :-) |
Hej Mcoroklo
Et lead er en kontakt til en person / virksomhed som har givet udtryk for, at de gerne vil kontaktes af dig.
Derfra og til selve salget kan der være rigtig langt på basis af en række forskellige faktorer, f.eks.:
Hvad er det helt nøjagtig telefonsælgeren har fortalt (forventningsafstemning).
Konkurrerer produktet med andre og bedre produkter som kunden bliver klar over ved at søge på Google i 2 minutter efter at telefonen er lagt på?
Hvor interesseret har leaded reelt været?
Viser det sig, at kunden ikke kan bruge produktet når det kommet til stykket.
..... og 100 andre grunde.
Derfor kan der, helt afhængig af alle disse faktorer være mellem 2 og 50% chance for, at du reelt får solgt via dette lead.
Det virker derfor for en meget farlig vej at betale 300 kr for et lead - det bør være for et færdigt salg i stedet.
Venlig hilsen,
Christian