Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er Færdig Med SEO-LEX, Men Er I Tvivl Om Hvor Meget Tekst Der Skal Være På Siden ?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 13. Apr 09
Indlæg ialt: 117
Skrevet kl. 20:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg er nu færdig med SEO-LEX, glimrende og let at forstå, Dog er jeg lidt i tvivl om hvor meget tekst der skal være på min forside, for at ranke godt i google.

Hvis der er lavet en korrekt side titel, lavet en god og relevant overskrift (H1) og så skal brødteksten skrives, MEN her bliver jeg så meget i tvivl om hvor meget brødteksten har at sige i forhold til den organiske placering i google.

Der skal være ca. 50 - 70 ord i brødteksten. Så en H2 og igen 50 - 70 ord. osv. Betyder det så, at hvis jeg har eks. H1 - H5 og alle brødtekster tekster er skrevet sådan at nøgle ordet er nævnt masser af gange, samt at synonymerne osse indgår, samt at overskrifterne er relavante. Vil jeg så få en bedre placering i google end hvis jeg blot havde H1 - H2 ?

På Forhånd Mange Tak

Mvh

Thomas

 

 

Fra Pompano Beach, Florida, USA
Tilmeldt 19. Apr 06
Indlæg ialt: 3762
Fra  Concept Interest TCON Services LLC Skrevet kl. 22:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for roserne!

Dit spørgsmål kan faktisk ikke besvares, for det afhænger helt og aldeles af, hvad du er oppe imod af konkurrence. Skal du være synlig på en søgning efter "danske middelalderbroderier i røde farver med dobbelte sting", kan du sikkert nøjes med en god sidetitel.

Skal du være synlig på noget med masser af konkurrence, skal der mere til. Du nævner "nøgleordet masser af gange" - det har du ikke lært i SEO-LEX :-) Pas på med at overdrive - hold dig typisk under 5 % af den samlede tekst.

Start med at skrive det, du gerne vil fortælle dine gæster - og brug gerne lidt H1, H2 o.s.v. (det har kun marginal betydning). Få masser af links og vent. Når du har en relativt stabil placering med siden, kan du begynde at eksperimentere med at tilføje eller fjerne tekst. Lidt af gangen - og husk at vente, til du ser resultater, før du ændrer igen. Sidder du og fifler med flere ændringer på én gang, aner du ikke, hvad der sendte dig i top - eller sendte dig bagud.

Fra Århus
Tilmeldt 13. Apr 09
Indlæg ialt: 117
Skrevet kl. 11:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Thomas Mange tak for dit hurtige svar. Da jeg skrev "masser af gange" tænkte jeg faktisk 5% så din måde at skrive på hænger altså ved, bare rolig :-) Vil det sige at links har en meget større betydning end den tekst der står på siden ? Jeg har naturligvis været inde på concept-i.dk og se hvordan du gør det ;-) Og i har jo meget tekst på jeres forside, så det var egentlig derfor jeg troede at det vil være en god ide når man nu starter en side helt fra scratch, at have en tekst med nøgle ordet nævnt ca. 5% af gangene, de rigtige overskrifter osv.
Fra Pompano Beach, Florida, USA
Tilmeldt 19. Apr 06
Indlæg ialt: 3762
Fra  Concept Interest TCON Services LLC Skrevet kl. 11:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Links flytter bjerge - tekst flytter bakker. Og kombineres de to ting, flytter du verden Wink

I teorien kan verdens bedste tekst ligge uopdaget på nettet uden links - men selv den værste tekst kan fylde prominent med masser af indgående links. De to ting kan ikke skilles ad - det svarer til at skulle vælge mellem gearstang eller gearkasse i din bil.

Som nævnt: Prøv - eksperimenter - juster - lær.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)