|
Lokale udlejning i Århus Én ting skal slås fast med gedigne syv tommer søm: Hensigten med dette indlæg er ikke annoncering eller ønsket om økonomisk fortjeneste. Men hvis såfremt det opfattes således, er jeg meget indforstået med at indlægget slettes. Endvidere er det udelukkende brugere fra Århus og omegn der bør beholde øjnene på den flimrende skærm. Undertegnede er daglig leder af en større århusiansk netbutik med tre ansatte og en millionomsætning. Et ungt dynamisk team med en gennemsnitsalder på 20-21 år. For godt en måned siden flyttede vi i store veltrimmede lokaler i udkanten af Århus. Desværre er vi ikke i stand til at fylde det interesante lokale med eget personale. Vi ønsker derfor at lancere en nyskabende, spændende og lærrerigt miljø, hvor unge engagerede webshop-ejere har mulighed for at leje et skrivebord og benytte de fede faciliteter i rummet - såsom mødelokale, spisestue, lagerplads og skranke til udlevering. Frem for alt handler det naturligvis om sparring. At hjælpe hinanden med markedsføring, logistik og udvikling - der er så mange mulighederne der vil gøre os allesammen stærkere! Et ungdommeligt miljø med fjernsyn på væggen og sprøde toner i højtalerne - håber I kan fornemme det dynamiske miljø vi ønsker at skabe! I løbet af de kommende uger bliver de første skriveborde udlejet til de første håbefulde webudviklere. Jeg er overbevist om der sidder mange unge webshop-ejere bag de private skriveborde. Nu er muligheden for at komme ud og udvikle jeres koncept sammen med andre ligestillede. Såfremt det har interesse, så smid mig en mail. Så kan vi tage et lille møde og en rundvisning. Håber på nogle friske og optimistiske tilbagemeldinger. |
Så er skribenten af overnstående på banen igen 

Efter gennemlæsning af mit håbefulde indlæg forekommer det meget fokuseret på "netbutik" ejere. Dette er i midlertidig ikke tilfældet: Alle som kan finde sparring og muligheder i et "internet-grafisk-udvikling-hosting" miljø er naturligvis velkommen.
Overvej lige mulighederne og smid en mail.
Bliv gratis medlem