Misundelse...

Jeg sidder lige her i en mindre diskussion omkring misundelse..

Kunne godt tænke mig at høre jeres mening, er misundelse et rent negativt ladet fenomen, eller kan det faktisk godt opfattes positiv eller måske neutralt?

Hvad mener i?

Ved ikke om dette er den rette kategori at stille dette spørgsmål, men jeg synes måske at det er mest passende.

Mvh Brian

Brian:

Men hvad med bare ønske at være som ham eller ønske hans ejendom/rigdom, kan det ikke bare være et mål uden negative tanker?

Så skal du nok ik bruge ordet misundelse... Og tjekkede lige misundelse er en af "de syv dødssynder"...

http://da.wikipedia.org/wiki/Misundelse

Misundelse er en menneskelig side - hverken mere eller mindre.
Hvis du tænker på det som sådan, kan du få et positivt afsæt i misundelsen, eller opmærksomheden på at du opfatter du mangler noget. Nogen har noget du gerne vil have.

Hvis du i stedet ser at et andet mennesker trigger et ønske hos dig selv om at få eller opnå noget, i stedet for at slå dig selv oveni hovedet med at være misundelig vil det være naturligt i stedet at spørge, hvad er det jeg ønsker og hvordan får jeg det?

I så fald kunne man vel nærmest være taknemmelig over at nogen har mere og at man reagerede på det. For det var måske det der skulle til at man fik øje på sit eget potentiale.

Er det ikke positivt?

kh.
Sophie

Ja det er vel ligesom så meget andet, hvad man gør det til. Personerne bag og deres tanker kan vende vende noget skidt til noget godt!

Jeg tror på det gode, lige indtil det modsatte er bevidst!

Det er lidt ligesom lugte vs dufte... Mange siger her lugter godt, men ordet lugte er jo altid negativt ladet, og derfor fejlbrugt i den sætning, da modtager opfatter det negativt. Det kan godt være tanken var noget andet, men hvis modtagers opfattelse ik er den samme som din, så bliver det opfattet forkert.

Så hvis du mener noget positivt og vil udtrykke det overfor andre, så skal du nok ik vælge ordet misundelse. Det er ik kun et spørgsmål om egen mening om ordet, men os om hvordan andre opfatter ordet. Og der vil du nok mere eller mindre altid komme galt afsted, os selvom tanken var god...

Trend og Miriam,

Miriam Frank:

Misundelse i den oprindelige forstand er negativ. Et af de bud lyder også: "Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom."

Du må ikke arbejde på hviledagen (dvs. om søndagen) og du må ikke have andre guder end Gud (Gud bliver sur, hvis du ikke tror på ham ... og kun ham). Straffen for at bryde disse bud er døden, så simpelt er det. Til alt held dukker Jesus op (Jesus er både Gud og Guds søn på samme tid) og afskaffer reelt dødsstraffen. Jesus indfører i stedet Helvede og Skærsilden hvor du vil brænde i pinsel i al evighed, hvis du ikke makker ret.

Sådan er det, fordi Gud elsker jer.

Misundelse.

Jeg misunder dig, at...

Jeg under dig det altså ikke.

Hvis du slår ordet op i etymologisk ordbog (ords oprindelse og historie), vil du sikkert kunne finde ordet misundelses nøjagtige opståen og betydning.

Betydninger kan dog ændre sig med tiden, og i dag har vi såkaldte pendulord, der 'svinger' mellem originalbetydningen og nutidens brugsbetydning. Eksempelvis ordet 'bjørnetjeneste', der oprindeligt er negativt ladet, men i dag også bruges om en stor tjeneste - altså positivt. (I mine øjne er det dog noget inkonsekvent rod;-)

Nå, men tilbage til misundelse. Det er negativt og kun negativt. Der er tale om noget, den ene part ikke kan unde modparten.

Hvis du ønsker at udtrykke din agtelse og et eventuelt ønske om at være ligesom en bestemt person, bør du i stedet udtrykke din følelse med ordet 'beundring'. Du misunder altså ikke modparten, men mener i stedet at vedkommende er beundringsværdig.