Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Agentaftaler

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Sep 07
Indlæg ialt: 78
Skrevet kl. 11:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg producerer lædertasker og har fået en henvendelse fra en udenlandsk agent, der evt. gerne vil have agentur på dem i Benelux landene.

I den forbindelser bliver jeg spurgt om priser samt mine vilkår for en sådan aftale.

Da det er første gang jeg prøver dette, er jeg på bar bund med at give et tilfrdsstillende svar hurtigst muligt, som han sikkert forventer.

Er der nogen der har forslag til hvordan jeg kan gribe det an nu og her - det er jo ikke relevant for mig at sætte himmel og hav i bevægelse, hvis det i første omgang blot er en forespørgsel.

Håber der er nogen der ved noget om det her emne?

Hilsen Regina

 

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 12:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Regina

Du må skrive alle de punkter ned som aftalen skal indeholde:

Sælger ( dig ) , Agent , Eksklusivret i benelux landene ( skal han have det ?)

Starttidspunkt, regler for ophør.

Priser, betalings og leverings betingelser, tvist løsning ? .

Du behøver ikke lave den uhyre kompliceret, og som du selv siger, er det i første omgang nok mest priser han er ude efter, så send et forslag på dette samt betaling/leverings betingelserne.

Hvis det kommer videre, så kan du tænke på de ting som agentaftalen iøvrigt bør indeholde.

Jeg har selv rigtig mange agentaftaler, og de kan se meget forskellige ud. Det vigtigste er at undgå misforståelser.

Mvh

Jesper

www.sliknet.dk

Fra Nykøbing F
Tilmeldt 28. Jul 09
Indlæg ialt: 79
Fra Vejle
Tilmeldt 9. Apr 07
Indlæg ialt: 113
Skrevet kl. 12:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er korrekt som Jesper skriver at der kan være forskellige punkter der bliver vægtet i forhold til forskellige aftaler.

Men du kan bare bruge en skabelon fra  http://www.startvaekst.dk/levenrandoerogforhandlerkontrakter til at læne dig op ad når du laver din egen kontrakt, det gør vi andre som regel.

Tilmeldt 6. Aug 09
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 13:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Regina

Jeg er ikke klar over, hvor økonomisk stor en aftale det drejer sig om, da det naturligvis er afgørende for, hvor mange ressourcer du bør kaste efter det så tidligt i forløbet, som du også ganske rigtigt selv er inde på.

Erfaringsmæssigt plejer agentens provision jo at afspejle de øvrige vilkår i agentaftalen. Mine klienter plejer derfor typisk at sende et grovudkast til en agentaftale relativt tidligt i forløbet for at afklare, om der er basis for en aftale, når der ikke er tale om, at de selv har fundet frem til agenten. Der er jo ikke så meget ved, at I er blevet enige om en pris/et agenthonorar, hvorefter I så kan begynde forfra, når forhold som markedsføring, ansvar, vareprøver, betalingsbetingelser mv. skal drøftes.

I første omgang bør du gøre dig klart, hvor meget du vil betale i agenthonorar i forhold til den mængde, som agenten forventer at kunne sælge. Det bør være dit udgangspunkt for en indledende drøftelse. Jeg synes desuden ikke, at du nødvendigvis skal komme med det økonomiske udspil. Hør hvad han forventer at kunne afsætte, og hvad hans forventninger til provision er. Du kan herefter vurdere, om der er grund til at bruge tid på at strikke en holdbar agentaftale sammen.

Hvis du ender med at skal udarbejde et udkast til en agentaftale, skal du være opmærksom på følgende:

Da du skal lave en international agentaftale, skal du være særlig opmærksom på at få indsat en lovvalgs og værnetingsklausul, der sikrer, at aftalen underlægges dansk ret og skal afgøres af danske domstole, hvis dig og din agent havner i en tvist.

Du bør desuden være meget opmærksom på at regulere rettigheder til varemærke mv., sådan at din agent ikke kan registrere dit varemærke i eget navn i Benelux landene.

Vær endvidere opmærksom på, at handelsagentloven indeholder en række ufravigelige regler omkring betaling af honorar til agenten i forbindelse med en agentaftales ophør.

Ligesom for mange andre aftalers vedkommende, kan du sikkert ved at google finde frem til adskillige forskellige eksempler på agentaftaler, som du kan klippe og klistre fra med den indbyggede risiko for, at du ender op med et produkt, der er juridisk uholdbart. Du befinder dig således på et område, hvor der er ufravigelig lovgivning, som der skal tages højde for ved udarbejdelsen af en kontrakt. Jeg anbefaler derfor, at du ofrer et par advokattimer på at få udarbejdet en ordentlig agentaftale, hvis henvendelsen viser sig at være værd at bygge videre på. Hvis du er interesseret i en uforpligtende drøftelse, er du velkommen til at kontakte mig på pbb@deichmann-adv.dk, ligesom du kan læse mere på www.deichmann-adv.dk.

 

Tilmeldt 11. Sep 07
Indlæg ialt: 78
Skrevet kl. 10:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres fine svar.

Jeg er blevet klogere, men som altid med den slags så melder der sig flere spørgsmål des mere man ved.

Er der nogen der ved om jeg vil skulle have en kontrakt for hver agentaftale hvis det er forskellige lande eller man kan køre en standard for alle uanset Benelux, Skandinavien osv?

Hvorledes kan jeg beregne priser til agenten set i forhold til moms, altså hvorledes forholder momsen sig i Benelux landene?

Hvor meget gør I generelt ud af det, når det i første omgang blot er forespørgsel?

Hilsen

Regina

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Kunne da godt tænke mig at se de efterspurgte tasker. har du eventuelt en hjemmeside ?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)