Jeg tror rigtig mange vælger en open source pga friheden, for selvom man kunne have stor frihed i standard løsningerne udøver de store i branchen ikke dette. Sidst vi mødtes snakkede vi også lidt om hvordan Dandomain håndterer den slags. Du kan ikke få Dandomain til at udvikle specielle moduler til din dandomain shop, ligegyldigt om du har en pose penge på bordet. Det samme er jeg ret sikker på gør sig gældende for Scannet og et par af de andre store. Det begrænser e-købmænd når de kommer op i en vis størrelse.
Jeg ved ikke hvordan f.eks. Scannet har det nu med at "knække reglerne for udvidelser i standard løsningen" som deres platform jo er - men dengang da jeg undersøgte div. demoer bl.a. deres fandt jeg hurtigt ud af hvor begrænset jeg var og naiv som jeg var med tanken om at penge som oftest åbner de fleste døre kontaktede jeg dem.
Og jo, dengang kunne jeg skam godt få de funktioenr jeg ønskede i deres standard system
MEN......
Så krævede det at jeg :
Betlate et startgebyr fordi jeg ikke kunne nøjes med standard systemet som blev lagt oven i beløbet til udviklerne.
Betalte for de funktioner der skulle laves til deres udviklere som jo havde en pæn høj fast timepris.
Betalte et beløb HVER gang min shop skulle opdateres - for det skulle jo gøres manuelt pga. de ændringer der var lavet og det var vist ikke småpenge så vidt jeg husker 
Nå, det er jo såmænd meget godt, men alt regnet sammen, så var det jo ustyrlige beløb som jo ikke bare var en gang det skulle betales men resten af tiden jeg valgte at have shoppen hos dem.
Alt i alt altså ikke realistisk - det er lige før jeg hellere ville have haft svaret - desværre, det gør vi slet ikke. Der er standard systemet og nix weiter.
Men sådan behøver det bare ikke være med en "standard løsning" som også er hosted.
Min-mave ligger nu trygt og godt hos Redpitt - www.redpitt.com - Det er som de fleste ved en standard løsning OG en hosted løsning, men det betyder ikke at man er låst fast på samme måde som jeg opdagede hos Scannet i sin tid. Næ, tværtimod - så er det kun fantasien der sætter grænsen, og jeg fortsætter helt klart med at realisere mine ideer og få udviklet både små og større nye funktioner.
Det koster selvfølgelig et beløb for at få udviklet noget nyt men jeg skal ikke bøvle med en masse ekstra gebyrer (lyder som en sag for gebyr-gribben i Rabatten) i al evighed fordi jeg ikke kan "nøjes" med de funktioner der allerede er i systemet. Derudover synes jeg udviklerne har sans for detaljer og det jeg oplever er konstante forbedringer og nye muligheder, som altså ikke koster mig ekstra.
Det betyder bl.a. at det er nemmere at håndtere shoppen i hverdagen, få mulighed for at integrere med de sociale medier, og genrelt bedre muligheder i backend så jeg føler det er en ren fornøjelse at gøre det jeg har lyst til og ombestemme mig lynhurtigt hvis det skulle ske at jeg får en måske endnu bedre ide om hvordan jeg bør gøre tingene.
Det er ikke alle der har det godt med mange funktioner og et stort system, så det er også en overvejelse man skal gøre op med sig selv, men jeg er ret sikker på at indstillingerne/rettighederne kan laves på Redpitt så man kun får vist det man kan overskue. Som I sikkert har gættet hader jeg begrænsninger og har hele systemet som min legeplads, en udfordring, men der er jo ingen der siger man skal lære at bruge det hele på en gang.
Mht. trådens oprindelige debat, så tror jeg der er mange ting der spiller ind i forhold til hvad valget bliver når det gælder shop system.
Jeg tror grunden til at mange kikker på open source er tanken om at købe en pakkeløsning - design, oprettelse af systemet og derfra ingen månedlige gebyrer eller lejepriser men kun det mest nødvendige til f.eks. betalingsmodulet så man kan modtage kortbetaling.
Nogle gange kan det være nemmere at overskue f.eks. at komme af med 10.000 eller 20.000 på èn gang, i stedet for 1 år med 999 kr pr. måned - derudover kommer der jo stadig udgifter til design, tid med oprettelse af produkter osv osv
Og ja, tror helt klart også finanskrisen spiller ind, når man ikke BARE kan gå ned i banken og få smidt penge i nakken til opstart af egen virksomhed, så bliver der helt sikkert brugt nogle flere hjerneceller i tanke-processen for "skal jeg eller skal jeg ikke" starte et ny shop op med salg af babytøj (sorry, jeg kunne ikke lade være
)
Derudover kender de fleste også Dandomain og Scannet men når der så dukker en lækkerbidsken op som f.eks. Magento så kan det være meget tillokkende at tage springet over i det system, ikke mindst hvis sælgerne bag formår at fortælle og forklare om netop de muligheder og fordele deres system har i forhold til de mere "lukkede" løsninger.