Hej Jesper
Du skriver godt nok at PBS siger at det ikke kan lade sig gøre: "Det er deres system der hindrer at jeg kan bruge en fælles gateway til mine 5 shops".
Det er lidt mystisk det her og jeg tror måske at dig og PBS taler forbi hinanden? Jeg er ganske sikker på at Mikkel har ret, på trods af hvad PBS har meldt ud.
Lad mig lige prøve at præcisere sagen som jeg ser den:
- Det komplette system består af 3 delsystemer: Dit website, den betalingsgateway du benytter og så PBS
- Dit/Dine website(s) skal opfylde de krav PBS stiller. Disse krav har du allerede opfyldt i og med at du har indløsningsaftaler for hvert website
- På samme måde skal den betalingsgateway du benytter opfylde PBS krav. Det gør den... ellers ville den ikke fungere :-)
Så langt så godt... PBS er glade og så er du også - udover at du betaler for 5x betalingsgateway-aftaler hver måned
- Betalingsgateway'en kan intet andet end at indsamle kortdata på korrekt vis (at gøre det på korrekt vis er det du betaler for) og sende dette videre til PBS. PBS får følgende data fra gatewayen når en kunde forsøger at lave en transaktion:
Beløb
Valuta
Kortdata
og VIGTIGT i dene sammenhæng: Hvilken indløsningsaftale og website transaktionen hører til!
(Hertil kommer andre ting som er ligegyldige i denne sammenhæng)
PBS kigger så på dette data og afgør om en transaktion kan gennemføres eller om den ikke kan...
- Det som er interessant, er om du kan finde en udbyder som kan levere dig en betalingsgateway som kan "tweekes" således, at din webshop selv kan fortælle hvilken aftale den pågældende transaktion vedrører. Hvis du kan programmere dig ud af dette, så kan du købe ET abonnement hos denne udbyder (ét abonnement - og ikke 5) og så programmere dig ud af resten
- PBS er ligeglad med hvor mange abonnementer du har købt hos udbydere af betalingsgateways. De er bare interesserede i at der betales for én indløsningsaftale for hvert website
Du er velkommen til at ringe eller skrive hvis ovenstående ikke giver mening ;-)
Mvh. Anders