I generationer har store internationale virksomheder vist sig at begå samme kommunikationsfejl igen og igen.....
Chrysler
er et eksempel, Lehman Brothers et andet og for øjeblikket falder
General Motors som et klart symbol på den totale nedtur for amerikansk
økonomi. Konkurser rammer også danske virksomheder på stribe. Alle
taler finanskrise, men der findes måske også andre forklaringer…
Hvad
enten der er tale om konglomerater eller om vi ser tilbage i historien
på Romerriget eller det britiske imperium ender den store Goliat altid
i jorden uden at fatte hvad der egentlig gik galt. Når virksomheder er
i krig om markedsandele eller territorier virker det store
bureaukratiske hierarki som en hæmsko for innovation og idegenerering,
men hvorfor?
Fordi kommunikationen alt for ofte kun går én vej og det er oppe fra og ned snarere end det modsatte.
Rapporten
Innovationskraft 2009, viser at kun 9 procent af medarbejderne i større
virksomheder er meget enige i, at ledelsen er åben over for kritik af
produkter og processer. Med andre ord betyder det, at 91 procent ikke
føler, at de kan tale fuldstændig frit og åbent omkring de forbedringer
og tiltag, der er nødvendige for virksomhedens innovationsevne!
Men er der ingen der lærer af fortidens fejl?
Google
er et glimrende eksempel på en ny verdenshersker specielt på markedet
for søgemaskiner, men også e-mail og muligvis også det kommende
operativ system Chrome OS. Det der dog adskiller Google fra tidligere
fiaskoer, er virksomhedens unikke evne til at udnytte internettet på
internettets præmisser ud fra ideen om en fri og åben
kommunikationsform internt.
Google er i sandhed dominerende og
et konglomerat, men holder stadig fast i en fri intern
kommunikationskultur, hvilket giver virksomheden en enorm styrke i
krigen mod konkurrenter i cyberspace. Hos Google skal alle være med til
at nytænke, alt er tilgængeligt for alle og der opfordres til at bruge
tid på helt nye ideer!
En naturlig konsekvens af denne
strategi har indtil nu vist sig i form af en overflod af penge, der
strømmer ind på Googles konto midt i et mediemarked, som i forvejen har
svært med at få maskineriet til at spille.
Det er en absolut
nødvendighed, at lytte til sine medarbejdere og som ledelse at være
åben overfor kritik. Det lyder banalt, men kan ikke siges nok gange.
Innovation begynder med fri og åben kommunikation!