Som udgangspunkt vil jeg altid anbefale kablet forbindelser på et kontor og trådløst som et fornuftigt alternativ som fobindelse, hvor der ikke er mulighed for kabel.
Men direkte at fraråde det som andre gør i denne tråd vil jeg ikke. Der til har jeg arbejdet for længe med trådløst netværk. Det er klart at sikkerhed skal tænkes ind i løsningen fra start, og med den rigtige opsætning ser jeg ingen problemer i at køre f.eks. Internet og IP telefoni over en trådløs forbindelse. En trådløs forbindelse kan sagtens gøres sikker med løsninger som RADIUS, EAP og AES.
Det man skal huske med trådløs teknologi er stabiliteten kan ændres sig fra dag til dag. F.eks. kan naboen opsætte udstyr, som f.eks. benytter samme kanaler og dermed forstyrre dit setup og gøre det ustabilt. Derfor kan det være et problem at lave en komplet trådløst løsning.
En anden parameter man også skal have med er at trådløst netværk giver begrænset båndbredde ifht. kablet netværk. Flytter man store filer/meget data mellem enheder, så kan trådløst netværk hurtigt vise sig at være en flaskehals.
Da du ikke forklarer noget om hvad det er du helt nøjagtigt har i tankerne, så er det svært at give dig et konkret råd....