Jeg vil mene det helt afhænger af hvordan man udvikler sin applikation - hvis man udvikler i lag (fx et data-, business- og gui-lag) kan man sagtens gå i gang med i hvert fald en del af programmeringen mens designet bliver lavet da der ligger en masse teknisk arbejde i udviklingen der slet ikke er afhængig af designet, men har man "kun" et gui-lag i ens applikation er man meget afhængig af at have nogle tal, former og farver for designet og så vil det være mest logisk at have er, måske ikke et endeligt design klar men i hvert fald et tæt-på-færdigt, design liggende så det kun er småting der skal justeres ind efterfølgende.
Hvis det skal være en hjemmeside vil design være klart det bedste, da du når designet laves gennemtænker alle funktioner en gang til og finder ud af hvordan de skal virke. Der vil dog altid komme lidt tilretning når man programmere fordi man har glemt et eller andet eller fordi det ikke fungere som man havde i tankerne. Men design først, hvis det er hjemmeside vi taler om.
Mindmap som det første. Smid alle ideerne på bordet.
Strukturer dem derefter.
Selv er jeg ikke designer, så jeg finder nogle gange nogle til at lave et design til mig ud fra beskrivelse (eller finder et gratis på nettet). Selve kodningen kan startes før designet fordi jeg koder i lag (data og businesslag) hvilket jeg altid vil anbefale.
Lige nu er jeg igang med et site for en kunde hvor jeg har fået html-filerne hvor jeg blot skal sætte kode ind. Den måde jeg gør det på gør at designet nemt kan skifte uden de store problemer.
At finde en der kan begge dele vil betyde at vedkommende mangler nogle færdigheder enten i design eller programmering. Jeg ser det gang på gang når jeg går ind i et projekt hvor en programmør/grafiker allerede er i gang og det viser sig at nogle ting kunne gøres nemmere hvis han havde koncentreret sig om programmeringen.
Ja, jeg jo sådan set også enig med øvrigheden, design eller oplevelse først er helt klart også min tilgang når der skal laves web apps. Men jeg synes når gange at det kan være fornufigt at lave lidt klasse modeller og sekvens diagrammer, for så at bruge disse som input til designet. Sekvens diagrammer er efter min mening meget undervurderet, og jeg er helt sikker på at hvis der blev tegnet flere sekvens diagrammer tidligere i de forskellige projekter, så ville det spare en del tid.