På dansk: mærkning af varer, der er genstand for en patentansøgning (tilsvarende ”pat pending” i USA), må forstås som en advarsel til tredjepart om at varerne er genstand for en patentansøgning. se evt.patentordbogen på www.eneret.dk
|
Hej Jesper
Lige et par kommentarer til dit råd. Man har 12 måneders frist, fra man har anmeldt den nationale patentansøgning i f.eks. Danmark til at anmelde en PCT ansøgning hos WIPO for at bevare den prioritetsdato man har opnået ved indlevering af første patentansøgning. Herefter går der yderligere 18 måneder, før der skal være indsendt patentansøgninger til de forskellige nationale patentmyndigheder i de lande man vil have patentet skal omfatte.
Den nationale patentansøgning i Danmark er ikke så dyr i sig selv ( når patentansøgningen vel og mærke er skrevet), jeg mener det er omkring 3.000,- kr. til de danske myndigheder og PCT ansøgningen koster omkring 25.000,- kr. til WIPO.
De store omkostninger kommer når patentansøgningen skal oversættes til de forskellige sprog i de lande PCT ansøgningen skal videreføres i, samt gebyr til de enkelte nationale patentmyndigheder. Alene oversættelsen har jeg oplevet løbe op i mere end 400.000,- kr, for en ansøgning på ca. 20 sider, hvis patentet skulle dække alle relevante områder ( Kina, Indien, USA, Sydamerika mv.)
Indleveringen til de forskellige nationale myndigheder skal som nævnt ske senes ialt 30 måneder efter første indlevering til nationalmyndighed i Danmark, hvorfor arbejdet med oversættelser mv. skal sættes igang ca. 26 måneder efter første indlevering for at være sikker på at nå det. Dvs. man har lidt længere tid til at finde ud af om opfindelsen er værd at satse på før det bliver RIGTIG dyrt.
Min egen erfaring er derfor at man skal være MEGET sikker på de kommercielle muligheder for sin opfindelse før man bruger penge på patentansøgninger, og hvis man ønsker et patent der dækker internationalt skal man skynde sig at finde en fremtidig aftager af opfindelsen, der kan være med til at dække omkostningerne til den nationale fase af PCT ansøgningen.
Mvh Kim