Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ny hjemmeside til danske fodboldfans

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 12. Oct 08
Indlæg ialt: 130
Skrevet kl. 14:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle aminoer...

Jeg har i den seneste tid gået og arbejdet lidt på et nyt koncept, som jeg håber snart kan blive ført ud i livet. Selve konceptet er ikke helt utænkt endnu, og jeg har kun et par ideer til, hvad det er jeg gerne vil lave. Alligevel vælger jeg at poste det herinde i håb om, at I kan være med til at give mig nogle gode inputs.

Det jeg gerne vil lave er en ny fan-hjemmeside - primært for fans af SAS-liga klubberne til at starte med. Jeg vil så gerne skabe en side, som fungere på den måde, at hver uge op til en SAS-liga kamp, så parrer man fangrupperne fra de to hold, der skal møde hinanden i den kommende runde. Skal fx Brøndby og OB mødes i en runde, så parrer man disse to fangrupper, hvorefter de skal dyste i en lille Quiz om den kommende kamp.

Når kampen så er spillet i virkeligheden findes vinderen af Quizen, og der gives så et fastsat antal point til vinderen af dysten, ligesom der gives point til den enkelte bruger, som har deltaget i Quizen. Tanken er så, at når sæsonen er overstået, så gives der en præmie til den bedste FAN-klub. Derudover skal det også fungere sådan, at der gives præmier til de bedste "quizere" efter hver runde.

Derudover vil jeg også gerne have en slags blogs på siden,  hvor det er mit håb, at jeg kan få kontakt til superligaspillere (gerne 1 fra hver klub), som engang imellem kan skrive lidt. Derudover vil det også være muligt for brugerne på hjemmesiden at blogge med, og håbet er så, at disse bloggere kan levere nyheder, analyser, træningsupdate osv om netop deres klub, som andre så kan finde spændende.

Derudover har jeg et par andre småting, som jeg også gerne vil have med på hjemmesiden, men det er ikke så relevant på nuværende tidspunkt...

Men jeg vil meget gerne høre, hvad i mener om ideen, da jeg er en del i tvivl om konceptet. Mine bekymringer går bl.a.. på:

- Vil de danske fans finde det interessant?
- Er det muligt at få superliga-spillere til at blogge?
- Er det muligt at få nok medlemmer, som kan holde blogstrømmen jævn?
- Er det muligt at få sponseret nogle præmier fra de forskellige faste fanklubbber?

Ja, der er nok bekymringer, så håbede nogle kunne give lidt feed-back...

Tilmeldt 15. Jul 09
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 15:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Går stærkt ud fra, at du som fodbold-fan kender til bold.dk. Hvis du skal have folk til at benytte din hjemmeside fremfor den anden, så skal du altså kunne lokke fans til, ved at være bedre end f.eks. bold.dk. De dækker i forvejen hele SAS ligaen plus fleste andre store ligaer, med nyheder mv. Den kan godt blive svær, fordi "hvorfor skal folk vælge din side fremfor f.eks. bold.dk?".

Umiddelbart tror jeg ikke det er "nok" at de kan quizze mod hinanden, der skal noget mere til. Det med at de kan quizze mod hinanden, virker for mig mere som en bi-ting, som nogle kunne finde på, hvis de alligevel var på siden, og ikke noget folk går decideret ind på siden for at gøre. Men det er selvfølgelig bare mit synespunkt på det ;) 

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 15:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes din ide, om at quizze imod hinanden er fuldstændig genial. Jeg tror faktisk ikke det er noget problem, at du ikke har samme features som bold.dk til at starte med. Det jeg synes du skulle gøre er at lave en Facebook app med quizzen, det er lige den slags der kan udbredes viralt. Så når folk deltager i quizzen, for du deres OpenSocial data og kan oprette dem hos dig, samtidigt kan du sende beskeder til deres venner om at de kan støtte deres hold i quizzen. Når du så har stuff nok til en egen portal, kan du åbne den med et højt antal medlemmer, så er det lidt letter at få spillerne til at blogge, m.v.

Du må endelig sige til hvis du skal bruge hjælp til det tekniske :-)

Tilmeldt 12. Oct 08
Indlæg ialt: 130
Skrevet kl. 16:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for det gode svar og råd. Er bestemt noget jeg vil gå videre med...


Angående det andet svar omkring bold.dk, så er formålet jo ikke at konkurrere mod disse, da det ikke er planen at der skal leveres direkte nyheder på min hjemmeside. Men som du også siger, så kan det godt være at Quiz-delen bliver for lille, men vil dog arbejde videre med ideen...

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)