Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad ville du ALDRIG gøre igen som iværksætter?

Side 3 ud af 3 (21 indlæg)
Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 20:35
Hvor mange stjerner giver du? :

  God idé med denne tråd Simona Geeked.

Jeg har igennem mit iværksætterliv oplevet lidt af hvert - også ting hvor jeg efterfølgende har tænkt "Det her gør jeg ALDRIG igen...".

En af de ting som jeg lærte var under dot.com-nedturen var at passe på med hvilke kontrakter man bandt sig op på - og med hvem.
Jeg lærte det desværre på den hårde måde i og med at det bl.a. var med til at koste en virksomhed livet. Vi var underleverandør til reklamebureauerne og havde bundet os op på udelukkende at være underleverandør til nogle af disse. Da dot.com boblen så bristede og opgaverne ikke længere kom ind fra reklamebureauerne, så var gulvtæppet jo hevet væk under os og vi var i frit fald uden faldskærm.
Endvidere var der også enkelte af de større bureauer som benyttede sig af vores situation hen imod slutningen og tørrede os langt op i nakken.
De vidste at vi var desperate og derfor gøglede os rundt i manegen hvad angik betaling for det arbejde vi udførte.

Derfor lovede jeg mig selv efterfølgende at uanset hvilke virksomheder jeg efterfølgende startede op eller var med til at starte op, ikke skulle binde sig op således at andre uden for virksomheden ville kunne "stække" den.

Så derfor: Mit råd; lad være med at skrive under på en samarbejdsaftale som binder dig på en måde som kan hive dig med ned, hvis din samarbejdspartner ryger ned.

/Jesper

Side 3 ud af 3 (21 indlæg)