Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Til hjemmeside designere og programører - Hjælp med at dømme i denne sag

Side 5 ud af 6 (55 indlæg)
Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 16:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim

Det er godt nok et lidt spøjst projekt I har fået lavet der, selve forløbet som det fremstår i denne tråd forekommer mig komplet uforståeligt. Hvordan kan man lave et fastpris projekt, uden på forhånd at havde aftalt hvilken teknologi projektet skal bygges på. Det ville være rigtigt svært for os at tjene penge, hvis kunderne kunne komme og bede os skifte teknologi midt i projektet.

Jeg synes du har været ekstremt large, når du er villig til at skrive et næsten færdigt projekt om, til en ny teknologi uden ekstra beregning. Det er desværre ikke altid at kunderne kan se når man gør ekstra ting for dem uden beregning. Og det lyder det heller ikke til her.

Jeg forstår heller ikke meningen, med at bygge et website eller shop, 100 % fra bunden. Slet ikke efter at havde skimmet det I har leveret, det ligner jo en opgave der kunne være løst med et Open Source CMS på en 10-ene del af tiden.

Det mest positive jeg har fået ud af tråden, er at programmør timer må være ekstremt billige i Vietnam. Hvilket glæder mig, for vi pt. er igang med at starte en afdeling op der.

PS: Hvis I vil udvikle via et MVC Framework som CodeIgniter på .Net platformen, så har MS frigivet ASP.Net MVC der ligner til forveksling.

Tilmeldt 22. Oct 08
Indlæg ialt: 901
Skrevet kl. 17:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil ikke tage part i denne sag, men jeg vil nok sige jeg synes det virker meget mærkeligt som det er foregået fra jeres side (rettet imod MWC).

I siger at i laver et system fra bunden, og når så kunden beder om ændringer, eller ikke mener at det er lavet ordentligt vælger i at skrotte alt det i har lavet og starte forfra i et andet system?

Er det fordi i ikke har evnerne til at fuldende det projekt i startede på?

Jeg kan da sagtens forstå at det bliver meget dyrere end den oprindelige aftalte pris, men det må da skyldes at i har lavet alting 2 gange, og det kan jeg ikke se er kundens problem. Desuden, hvis det nu var foregået med kundens accept, og at i løbende har modtaget ændringer fra kunden - så er det da også forventeligt at det bliver dyrere, men har i gjort kunden opmærksom på det løbende? Så kunden har haft mulighed for at overveje ændringer kontra pris igen? Jeg synes ikke det giver mening hvis i bare har sagt ja til ændringer og så nu, hvor projektet skal til at afsluttes siger at det kommer til at koste så og så meget ekstra. Kunden har betalt for en fungerende hjemmeside, og hvis i har brugt mere tid end i havde givet tilbud på er det enten fordi i har givet et dårligt estimat, eller fordi i har været for dårlige til at sige fra over for kunden!

Jeg synes det virker enormt uproffesionelt at i nægter at afslutte en påbegyndt opgave, som i endda allerede har fået betaling for. Jeg kan sagtens forstå at Habib spørger herinde efter råd, denne branche er ofte uigennemskuelig.

Jeg tror ikke på at i vil vinde en sag i retten, for hvorom alt er så har Habib betalt for en færdig hjemmesideløsning og det har han ikke fået. I har haft rig mulighed for at sige fra undervejs, eller kræve mere betaling. Fremgangsmåden med "pludselig" at kræve ekstra betaling for at fuldføre en opgave er enormt dårlig stil og forretningsmoral, og det tror jeg ikke der er en eneste af jeres (danske) kunder der vil finde sig i.

EDIT: Det kom vist alligevel til at lyde som om at jeg tager part i sagen, men jeg vurderer udelukkende ud fra hvad der er fremlagt i denne tråd (jeg er for så vidt også fuldstændig ligeglad med jeres e-mail korrespondance, så den behøver i ikke offentliggøre her, jeg gav bare min mening om sagen).

Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 17:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Lundsby:
Det mest positive jeg har fået ud af tråden, er at programmør timer må være ekstremt billige i Vietnam. Hvilket glæder mig, for vi pt. er igang med at starte en afdeling op der.

Ja, det har jeg jo set i din blog, men timepriserne er ikke det væsentligste ved outsourcing. Det synes jeg er tydeligt i denne tråd og du kan jo starte tråden "Brok over Lundsbys arbejde udført i Vietnam" allerede nu :-)

gweb:
EDIT: Det kom vist alligevel til at lyde som om at jeg tager part i sagen, men jeg vurderer udelukkende ud fra hvad der er fremlagt i denne tråd (jeg er for så vidt også fuldstændig ligeglad med jeres e-mail korrespondance, så den behøver i ikke offentliggøre her, jeg gav bare min mening om sagen).

Jeg forstår godt hvad du undrer dig over, men jeg synes ikke det er rimeligt at fokusere på den detalje, alt det andet taget i betragtning. Kunden mener leverandøren ikke kan levere et fejlfrit produkt og har ventet i et år. Leverandøren mener kunden kommer med ændringer og kommunikerer dårligt. Hvis man tror alt kan skrives ned inden projektet er man enten studerende, ansat i en meget stor virksomhed med store (offentlige) budgetter eller såre simpelt bedre end mig/os.

Hvis vi antager at første skud, .NET, var et fejlskud og leverandøren erkender dette og starter forfra, er det så fordi de påtager sig et ansvar og dermed leverer en service - eller er det bare bevis på de er uprofessionelle? Jeg synes slet ikke det er entydigt, det har ikke noget med sagen at gøre og det er ikke rimeligt leverandøren skal forsvare sig overfor dette på Amino. Vi kan nok finde masser af fejl, hvis vi virkelig går i gang. Jeg kan også google mig til kritik af CodeIgniter, men det er sagen uvedkommende. Det ville være urimeligt hvis leverandøren skal besvare den slags kritik på Amino med mindre de selv ønsker det.

Og for at skabe lidt ballance, så kunne lige så godt hæfte sig ved den lave pris for en webshop bygget fra bunden. Prisen er kr. 75 pr. time, hvis jeg ikke regner meget galt, så erdet ikke chefen der er den primære resurse på projektet. Det har heller ikke noget med sagen at gøre IMO. 

Jeg tror Habib er ærlig omkring sin oplevelse af forløbet:

habib:
DU har aldrig givet dig tid til at gennelæse de jeg har sendt til dig, og prøvet at forstå hvad jeg mener. Du har blot sat mig i kontakt med Vietnamesisk programør som har endnu sværere ved at forstå hvad jeg mener og hvad jeg ønsker. Hver gang jeg bad dem gøre noget har de bedt mig kontakte dig først, så har du skulle foreklares problemet, derefter har du skulle snakke med programør før vi igen har kunne fortsætte med opgaven. Alt dette har giver en utrolig masse spildtid for mig og jer!. I mere end et år er jeg blevet tappet for energi ved igen og igen at prøve at forklare hvad det er jeg ønsker, - hele tiden med den tanke i baghovedet at hvis jeg ikke kan få jer til at forstå - så er mine penge spildt! 

Og jeg tror også leverandøren er ærlig, når han beskriver "næsten" samme forløb set fra sin side. 

 

// Jesper,

der næsten for lyst til at blogge om outsourcing når jeg læser denne tråd. 

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Tilmeldt 22. Oct 08
Indlæg ialt: 901
Skrevet kl. 18:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper G:

Hvis man tror alt kan skrives ned inden projektet er man enten en studerende, ansat i en meget stor virksomhed med store (offentlige) budgetter eller såre simpelt bedre end mig/os.

Jeg tror ikke du fik læst hvad jeg skrev. Det er klart at alt ikke kan skrives ned fra starten, og at kunden sikkert kommer med ændringer undervejs. Jeg mener så at det er leverandørens job at rådgive og gøre opmærksom på omkostningerne ved ændringen, i stedet for bare at arbejde løs og smide en ekstra regning 10% før arbejdet er fuldført - hvorefter han nægter at udføre arbejdet før han får betaling for det ekstra arbejde. I princippet kunne han have krævet 100.000 for det ekstra arbejde, da der ikke løbende har været en dialog omkring omkostningerne.

Jesper G:

Hvis vi antager at første skud, .NET, var et fejlskud og leverandøren erkender dette og starter forfra, er det så fordi de påtager sig et ansvar og dermed leverer en service - eller er det bare bevis på de er uprofessionelle. Jeg synes slet ikke det er entydigt, det har ikke noget med sagen at gøre og det er ikke rimeligt leverandøren skal forsvare sig overfor dette på Amino. Vi kan nok finde masser af fejl, hvis vi virkelig går i gang. Jeg kan også google mig til kritik af CodeIgniter, men det er sagen uvedkommende. Det ville være urimeligt leverandøren skal besvare den slags kritik på Amino med mindre de selv ønsker det.

Ja .NET systemet har antageligt været et fejlskud fra leverandørens side, men det synes jeg ærlig talt ikke er kundens problem. Det er en chance leverandøren har taget, og den gik ikke - det skal kunden ikke betale timer for! Jeg tvivler på at det er kunden der halvvejs igennem har krævet at opgaven skal udføres i et OS PHP CMS i stedet for det system der allerede var påbegyndt.

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 23:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper G:
Ja, det har jeg jo set i din blog, men timepriserne er ikke det væsentligste ved outsourcing. Det synes jeg er tydeligt i denne tråd og du kan jo starte tråden "Brok over Lundsbys arbejde udført i Vietnam" allerede nu :-)

Det mærkelige ved denne tråd, er at jeg synes det virker som om problemerne ikke rigtigt er outsourcing relaterede. Det virker i højere grad som om, at der er truffet en række uhensigtmæssige beslutninger om teknologi valg med mere. Selvom man kan sige, at kommunikationen ikke fungerer perfekt, så virker det ikke som om det er kulturelt betinget. Jeg tror primært det er et det er spørgsmål om at både kunde og leverandør mangler erfaring med deres respektive roller.

Mht. brok arbejde udført af os i Vietnam, så har vi eksistereret så lang tid(8 år), at vi også har prøvet at havde utilfredse kunder. Det tror jeg egentligt ikke kan  undgås. Man kan ikke gøre alle tilfredse. Men indtil videre har vi været heldige ikke at blive hængt ud offentligt 7-9-13.

Jesper G:

der næsten for lyst til at blogge om outsourcing når jeg læser denne tråd. 

Jeg som skrevet tidligere ville jeg meget gerne læse om dine erfaringer mht. outsourcing.

 

Tilmeldt 7. Jul 08
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 20:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej til Alle

Tak for de mange gode råd.

Er der nogen af jer der kan færdiggøre hjemmesiden.

på forhånd tak

Habib

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6572
Fra  TextReactor Skrevet kl. 21:44
Hvor mange stjerner giver du? :

habib:

Hej til Alle

Tak for de mange gode råd.

Er der nogen af jer der kan færdiggøre hjemmesiden.

på forhånd tak

Habib

Skal det være i .NET? Så kan jeg godt kaste et blik på det og give et tilbud.

 

 

Jeg har programmeret i over 27 år. Jeg har kodet i C, C++, Java, Delphi, Perl, JavaScript, C#, F#, VB.NET, ASP, Myresnak :D, Comal80 osv....

Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 23:19
Hvor mange stjerner giver du? :

habib:
Er der nogen af jer der kan færdiggøre hjemmesiden.

Niels stiller et godt spørgsmål. Skal det være .NET eller PHP-versionen?

Er den grundlæggende shop som du ønsker den og kan du lave en samlet liste over hvilke fejl der skal rettes?

 

// Jesper

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Tilmeldt 7. Jul 08
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 09:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Niels

Jeg er ikke programør, Jeg ved ikke hvad du mener med .NET , Jeg skal bare have den hjemmeside lavet .

 

Mvh

Habib   

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6572
Fra  TextReactor Skrevet kl. 09:56
Hvor mange stjerner giver du? :

habib:

Jeg er ikke programør, Jeg ved ikke hvad du mener med .NET , Jeg skal bare have den hjemmeside lavet .

Det lyder fair nok :)

Jeg kan godt give dig et tilbud på det. Men så skal jeg se dine ønsker og det kode der er lavet.

Jeg har programmeret i over 27 år. Jeg har kodet i C, C++, Java, Delphi, Perl, JavaScript, C#, F#, VB.NET, ASP, Myresnak :D, Comal80 osv....

Side 5 ud af 6 (55 indlæg)