Rettigheder

Ejeren af et varemærke har eneret til at udnytte det erhvervsmæssigt. Det følger af Varemærkelovens §11, at registrering af et varemærke sker i en eller flere bestemte varemærkeklasser. Varemærkeejerens rettigheder gælder kun i de registrerede varemærkeklasser.

Det fremgår af www.dkpto.dk, at varemærket Uldgården er registreret i tre nærmere angivne varemærkeklasser. Det er kun indehaveren, der må bruge varemærket, fx i sit firmanavn, i forbindelse med varer inden for de klasser, hvor varemærket gælder.

Et varemærke kan stiftes på to måder; ved registrering og ved ibrugtagning. Det er altså ingen betingelse for at have et gyldigt varemærke, at der foreligger en registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, og det er heller ikke tilstrækkeligt. Et registreret varemærke fortabes, hvis det ikke ibrugtages.

Derfor kan det sagtens forekomme, at indehaveren ejer varemærket i flere varemærkeklasser, end hvad man har ønsket at betale gebyr for at registrere hos Patent - og Varemærkestyrelsen.

I og med at indehaveren kun ejer sit varemærke i relation til bestemte varemærkeklasser, kan det forekomme, at flere virksomheder i forskellige brancher uafhængigt af hinanden ejer det samme varemærke i forskellige varemærkeklasser, enten på baggrund af registrering, eller på baggrund af ibrugtagning.

En virksomhed i en anden branche, fx en kro, eller en producent af fåreoste, vil ikke krænke nogen varemærkeret i forhold til Uldgården.

Der er en regel i §11 henvendt til fagforfattere, der kun må gengive et registreret varemærke, hvis der udtrykkeligt gøres opmærksom på, at det er registreret. Der gælder ingen tilsvarende regel for den almindelige presse.

Det er selvfølgeligt relevant at gøre ugebladet opmærksom på fejlen, men en høflig og sober skriftlig henvendelse har nok større effekt end advokatblæk.

I forhold til konkurrenten, hvis der altså er tale omen konkurrent, er den vigtigste mulighed at få nedlagt et (foged)forbud mod brugen af varemærket. 

Varemærkeindehaveren kan få dom få, at varemærket skal fjernes fra eventuelle krænkende varer, eller at disse skal destrueres eller udlevers til indehaveren.

Der er også efter omstændighederne mulighed for at få vederlag, erstatning og godtgørelse af krænkeren.

Mvh.

Ulrik Guldbæk

Juridisk Rådgivningsselskab s.m.b.a.

c/o Henning Söderhamn

Smallegade 36C, 1. TV

2000 Frederiksberg

Ja man skal næsten have studeret jura for at formidle det skrevne ord

www.uldgaarden.dk

Anders Christensen:

Jeg vidste ikke det var muligt at købe rettighederne til et firmanavn på den måde. - Hvor og hvordan gør man det?

Man kan selvfølgelig ikke købe varemærkerettigheder på den måde. Man kan købe registrering af varemærker, som man allerede ejer (i kraft af ibrugtagning) eller som man agter at ibrugtage. Registreringen er "kun" en ekstra juridisk beskyttelse. 

Helt grundlæggende skal et varemærke beskytte indehaveren mod, at kunderne forvekslerne indehaveren og hans produkter med konkurrenter og konkurrende produkter. Et varemærke er ikke en eksklussiv brugsret som kan sammenlignes med et domænenavn eller et firmanavn eller et personnavn for den sags skyld. Her gælder der andre regler.

Under ansøgningsproceduren kan tredjemand protestere mod det ansøgte varemærke, og tredjemand kan til enhver tid anlægge retssag mod indehaveren for at få slettet varemærket, hvis det er ulovligt. Det kunne fx være fordi varemærket aldrig er blevet ibrugtaget.

Du kan altså ikke ved at betale registreringsgebyret kuppe dig til et varemærke, som en anden (mindre) virksomhed har brugt i mange år og ikke fået registreret, og du kan heller købe et varemærke på samme måde, som du kan købe et domænenavn. 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123165