Har du kreative grafiske talenter, bosat i Århus og ønsker at skifte studiejobbet som kasseassistent ud med erhvervsrelateret arbejde i en dynamisk netbutik – så har vi drømmejobbet til dig. Vi søger en ung kreativ ildsjæl der vil udforme den grafiske profil på en større dansk netbutik. Arbejdet består i udarbejdelse af kampagne materiale, nyhedsbreve og gennemgående layout på sitet. Vi kan tilbyde dig 4-10 timer ugentligt, fleksible arbejdstider og et spændende arbejdsmiljø i selskab med jævnaldrende. Vi forventer du kan udarbejde fangende statiske og animerede illustrationer samt have kendskab til simpel HTML og tabel opbygning. Har du samtidig gode retoriske evner og lidt forstand på SEO, så har du med garanti fanget vores interesse. Stillingen kan også søges som freelance grafiker. For mere information, kontakt Christian på telefon 22651537 eller skriv lidt om dig selv i tråden nedenfor, så kontakter vi dig.
|
Læg din opgave eller stilling i udbud hos Amino Freelancer og få hurtigt svar fra dygtige folk til en god pris.
Læg opgaven i udbud her.