Hej Rene.
Som du kan se af dine svar, så kan det være både enkelt og billigt at starte en webshop. Det er selve afsætningen af dine varer du bør fokusere på.
De forskellige platforme for e-handel favner nogenlunde de samme funktionaliteter, så det er vigtigt at evaluere, hvordan du vil tiltrække kunder til din butik, hvordan du vil transformere de besøgende kunder til betalende kunder og hvordan du vil fastholde dine kunder, så de kommer tilbage og køber dine varer.
I den fase af din forretningsudvikling bør du især kende dine kunder, deres forventede efterspørgsel og hvordan du vil positionere dine udbudte varer i forhold til efterspørgslen. En god lille øvelse:
Hvem er dine potentielle kunder?
Hvor får jeg kontakt til dem (prøv at tænke lidt ud af boksen, hvis du nu ikke må nævne den blodrøde markedsplads: Google)
Hvordan får jeg kontakt til dem?
Hvilken oplevelse forventer de når de skal købe min vare?
Hvilke af mine varer vil især blive efterspurgt?
Hvilke af mine varer vil jeg især gerne afsætte?
Hvordan ville du sælge din vare, hvis du mødte en tilfældig kunde på gaden?
Det er min erfaring, at når du kan svare nogenlunde på ovenstående spørgsmål, så er du klar til at vælge en næsten vilkårlig platform, men lyt til din e-handels partner og få erfaring og professionel rådgivning, så du får renoveret, indrettet og dekoreret din online butik efter din plan for salg af dine varer.
Mvh
Jens Adamsen