Hej Rasmus
Nu har du sikkert hørt en masse andre kommentarer på siden, så jeg vil holde mig til at kommentere det grafiske og designmæssige.
Generelt synes jeg desværre designet er en smule kedeligt og det er som om jeg ikke rigtig fra start får nogle argumenter for hvorfor det netop er denne side der skal hjælpe mig. Hvis jeg søgte efter joomla tutorials på google og fandt denne, ville jeg gå tilbage til Google og tage den næste i rækken. Og det er jo IKKE meningen.
Det hele er for "bokset" og generelt alt for traditionelt og gammeldags. Jeg mangler både kontrast, stilrenthed og grafik på samme tid. Prøv at arbejde med nogle bedre skrifttyper og nogle bedre farver. Blå og orange fungerer ellers godt sammen med orange PÅ blå fungerer knap så godt. Prøv at få integreret elementerne bedre. Det ligner for mig lidt en færdig template der er redigeret lidt lige nu.
Opbygningen er også lidt uoverskuelig, selvom der ikke er så meget indhold. Prøv at dele det mere tydeligt op i nogle farvede områder eller med bedre overskrifte så man bedre kan se at DET HER er menuen, DET HER er nye tutorials, DET HER er søgefuntionen osv. osv... Lige nu er det for svært at skilne imellem hvad der er et tutorial, hvad der er velkomst-tekst og hvad der er søgefunktion.
Det skal gøres nemmere og hurtigere at finde det man vil have. Mere vægt på søgefunktionen og bedre struktur og udseende i menuen.
Og så hav det i tankerne at du kun har 3 sekunder til at vise folk hvad det handler om og yderligere maksimalt 10 sekunder til at overbevise folk om hvorfor de skal bruge DIT site.
Håber det kan bruges og at minde ord ikke er for hårde :)
Mvh Steffen