Som udgangspunkt hæfter ægtefæller ikke for hinandens gæld (undtaget er dog skattegæld i et vist omfang).
Så hvis man opretter virksomheden som et I/S, så hæfter begge ægtefæller, men hvis man lader den ene ægtefælle starte virksomheden op og overdrager den til den anden ægtefælle, når den har fået succes, så ophører den første ægtefælles hæftelse fsva. fremtidig gæld.
Dermed har ægteparret mulighed for at sikre privatsfæren ved at overdrage bilen, huset, båden mv. til den ægtefælle, som ikke hæfter for virksomheden, hvorved aktiverne bliver beskyttet mod virksomhedens (dvs. den anden ægtefælles) kreditorer.
Til revisorolsen - ud over hæftelsesspørgsmålet er der ikke den store forskel på om ægteparret vælger at køre solo eller lave et I/S, men man slipper for besværet med at skulle overdrage virksomhedens aktiver til ægtefællen. Dette kan vel ske ved gave, som er afgiftsfri mellem ægtefæller (de skattemæssige konsekvenser ved i revisorer mere om end jeg).
Hvis man overdrager virksomheden ved gave, skal man dog være opmærksom på, at en ægtefælle kan være begrænset i sin gavemulighed, da ægtefællen skal beholde tilstrækkeligt med midler til at dække sine kreditorer - ellers kan gaven omstødes. Hvis den ægtefælle, der driver virksomheden har en dårlig økonomi, kan det således være umuligt at give virksomheden til den anden ægtefælle, og så må den jo sælges på arms length-vilkår. Samtidig skal man oprette gaveægtepagt, men det er jo blot en forms sag.
Så en lille forskel er der.